Trivslen på Hvidovres skoler den værste i 7 år

LÆSERDEBAT: På temamødet om fremtidens skole i Hvidovre i november, bød Hvidovres centerchef for skole og uddannelse Ole Møller Laursen velkommen, med bl.a. at konstatere at trivslen på skolerne i Hvidovre er dalende og at problemerne med at forbedre trivslen er et wicked (stort kompliceret) problem, som kræver wicked løsninger.

Fra Konservative kunne vi ikke være mere enige. For et kig på Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling for Hvidovre bekræfter præcis skolechefens indledning. Helt konkret scorede børn og unges sociale trivsel på Hvidovres skoler 4,1 ud af 5 mulige i 2017/2018 samlet set. Uden undtagelse, er det tal kun dalet siden. Nu er tallet nede på 3,8 for skoleåret 2023/2024. Tendensen er desværre så tydelig, at den tænder alle røde lamper og kalder på handling.

Tal er ikke kun tal. Bag tendensen ligger en hel skole generation, der trives dårligere. En generation hvor eleverne giver skolen dårligere karakterer ved at score lavt på trivselsundersøgelsens væsentlige spørgsmål som ”Er du glad for din skole” og ”Andre elever accepterer mig som jeg er”. Konservatives holdning er, at alle børn og unge skal være glade for at gå i skole. Det handler om mennesker i livets kritiske udviklingsperiode og hvor fundamentet for social og mental sundhed bliver lagt. Herudover viser flere undersøgelser (og almindelig logik) en tydelig sammenhæng mellem trivsel og læring. Jo mere energi man som ung/barn bruger på at placere sig selv ind i et fællesskab, jo mindre energi er der til overs for at modtage undervisning.

Omkostningerne for skoleområdet i Hvidovre ligger i forvejen 7 % over region Hovedstaden. I oktober vedtog alle partier en ekstra bevilling på 50 mio. kr. til skoleområdet hen over de næste 4 år, der bl.a. skal løfte trivsel, gennem opkvalificering af medarbejdere. 50 mio. kr. er mange penge, men udfordringen er, at det beløb ikke ændre på den permanente struktur. Sagt på en anden måde, så ændrer 50 mio. kr. ikke folkeskolens ressourcer. Derfor mener vi, at strukturen skal nytænkes inden for den almindelige drift, så der kan skabes en varig løsning med flere resurser til at løse opgaver omkring trivsel.

Ingen kritik uden mulige løsninger. Derfor kommer her et par åbenlyse men måske også kontroversielle forslag der forhåbentligt kan sætte gang i en debat.

Ser man på strukturen for de offentlige skoler i kommunen, har den stort set ikke ændret sig hen over samme periode, hvor trivslen er faldet. Man kan derfor stille det kritiske spørgsmål om strukturen bør genopfindes og om den måske står i vejen for, at vi kan få vendt kurven på trivsel?

Vi ved, at AKT-lærernes indsats virker. AKT-lærerne er uddannet i at støtte elever, klasser og lærere, netop der, hvor lærings- og trivselskurven skal knækkes. Med erfaring fra bl.a. Gungehusskolen, ved vi også, at to-lærertimer og co-teaching virker ift. bedre udbytte for den enkelte elev. Så to konkrete forslag til, hvor vi kan sætte ind og gøre det ud fra evidensbaserede initiativer.

Vi ved også, at skoleledelserne bruger meget tid på netop trivsel, mistrivsel og i den helt tunge ende, sager om mobning som vi f.eks. så det i 2024 på Langhøjskolen. Skolen fik et påbud fra Den Nationale Klageindsats og sagen verserede i 6 måneder. Her ville en tidlig AKT-indsats sandsynligvis kunne spare ledelsens tid og forhindret et barns mistrivsel.

Kombinere man den viden, ville det være logisk at erstatte lederressourcer med AKT-lærer og tolærerordninger. Det er det der virker og det er det der er brug for.

Problemet med trivsel er åbenlyst. Der er vilje at spore fra skolechefen til ikke at fortsætte som vi har gjort de sidste 6 – 8 år, for det virker ikke. Lad os få skub i de initiativer der virker. Konservative i Hvidovre mener, at alle børn og unge har ret til at trives under uddannelse, så de både psykisk og uddannelsesmæssigt kan blive den bedst mulige version af sig selv.

Jesper Hjelm

Kandidat for Konservative i Hvidovre