Boligpolitik: Hot or not?
Fremtidens boligbehov kræver handling, skriver JOHN STAHLSCHMIDT MØLLER:
LÆSERDEBAT: Folketingsmedlem Maria Durhuus fra Hvidovre stiller spørgsmålet ”Er boligpolitik hot or not?” på de sociale medier. Jeg hilser det spørgsmål velkommen, for boligpolitik er efter min mening et af de vigtigste politiske emner, også i Hvidovre. Vores hjem er trods alt fundamentet for vores trivsel. Desværre får boligpolitikken ofte alt for lidt opmærksomhed fra både politikere og medier.
Kraftige huslejestigninger truer
Maria Durhuus bringer emnet på banen, fordi beboere i Hvidovre kan stå over for drastiske huslejestigninger som følge af renovering af kloaksystemet. Det er desværre ikke et isoleret tilfælde. Flere almene boligafdelinger i Hvidovre, bygget i 50’erne og 60’erne, kræver omfattende investeringer blot for at bevare deres nuværende standard. Disse renoveringsbehov har ikke været tilstrækkeligt imødekommet af tidligere beboervalgte bestyrelser, som tilhører en nøjsom generation, der ofte ikke har afsat nok midler til fremtidige vedligeholdelsesopgaver. Kommunens rolle som tilsynsmyndighed har også været mangelfuld. Resultatet er, at de nuværende lejere står tilbage med regningen – medmindre de får hjælp i det kommende boligpolitiske forlig på Christiansborg.
Må træde til
Den almene boligsektor har altid spillet en afgørende rolle i at løse store samfundsmæssige udfordringer. Oprindeligt handlede det om at sikre billige og sunde boliger til den brede befolkning, men i de seneste år har klimabevidste boliger også fået en central rolle. Fremadrettet ser vi måske endda den almene sektor involveret i sundhedsnære opgaver. Disse nye opgaver er nødvendige og velkomne, men det er vigtigt, at Landsbyggefondens midler, der stammer fra sektoren selv, kan anvendes til at redde nødlidende boligafdelinger. Ellers risikerer vi, at den grundlæggende mission om betalige boliger bliver truet – noget som det kommende boligforlig må tage højde for.
Det er presserende, at vi i Hvidovre får taget en grundlæggende diskussion om byens boligpolitik og byplanlægning. Hvem bygger og renoverer vi egentlig for? Byens egne unge og ældre bør i højere grad være i fokus, og ikke kun tilflyttere. Boligmarkedets skæve udvikling i Hvidovre og resten af hovedstadsområdet er et stort problem. Nye boligprojekter bliver i dag primært godkendt som dyre lejeboliger, mens vi næsten ikke ser nybyggeri af almene-, andels- eller ejerboliger. Unge, som ønsker at
bo i ejerbolig, har sværere og sværere ved det. For 40 år siden ejede næsten 60 procent af de 25-29-årige deres egen bolig, men i dag er det tal halveret. Samtidig ser vi, at Hvidovre ikke har nok tilgængelighedsboliger til den stigende ældre befolkning. Samtidig vil de flere ældre, der desværre bliver ramt af demens få behov for demensvenlig plejehjem. Løsningen er selvfølgelig ikke kun nybyggeri – vi skal også tilpasse de eksisterende boliger til fremtidens behov.
Fire forslag til handling
Jeg vil opfordre kommunalbestyrelsen til at tage ansvar og handle på følgende fire områder:
Prioriter igen det frivillige arbejde med at opbygge fællesskaber for ældre, da dette er en af de bedste forebyggende sundhedsindsatser.
Stop godkendelsen af nye private lejeboliger og skab i stedet muligheder for blandede boligformer.
Inviter interesserede almene boligorganisationer til at udarbejde helhedsplaner, der både fremmer den grønne omstilling, skaber flere tilgængelighedsboliger og styrker fællesskabet – til gavn for både beboernes sundhed og byens fremtid.
Under overskriften ”Bevar eller forklar” bør Hvidovre Kommune igennem lokalplaner indføre forbud mod nedrivninger af huse og bygninger, medmindre der er vægtige grunde til at gennemføre dem af hensyn til klima og vores arkitektoniske kulturarv.
Disse tiltag bør munde ud i et eller flere pilotprojekter, der kan være forbilleder for den nødvendige omstilling i boligsektoren.
Med venlig hilsen
John Stahlschmidt Møller
Kraftige huslejestigninger truer
Maria Durhuus bringer emnet på banen, fordi beboere i Hvidovre kan stå over for drastiske huslejestigninger som følge af renovering af kloaksystemet. Det er desværre ikke et isoleret tilfælde. Flere almene boligafdelinger i Hvidovre, bygget i 50’erne og 60’erne, kræver omfattende investeringer blot for at bevare deres nuværende standard. Disse renoveringsbehov har ikke været tilstrækkeligt imødekommet af tidligere beboervalgte bestyrelser, som tilhører en nøjsom generation, der ofte ikke har afsat nok midler til fremtidige vedligeholdelsesopgaver. Kommunens rolle som tilsynsmyndighed har også været mangelfuld. Resultatet er, at de nuværende lejere står tilbage med regningen – medmindre de får hjælp i det kommende boligpolitiske forlig på Christiansborg.
Må træde til
Den almene boligsektor har altid spillet en afgørende rolle i at løse store samfundsmæssige udfordringer. Oprindeligt handlede det om at sikre billige og sunde boliger til den brede befolkning, men i de seneste år har klimabevidste boliger også fået en central rolle. Fremadrettet ser vi måske endda den almene sektor involveret i sundhedsnære opgaver. Disse nye opgaver er nødvendige og velkomne, men det er vigtigt, at Landsbyggefondens midler, der stammer fra sektoren selv, kan anvendes til at redde nødlidende boligafdelinger. Ellers risikerer vi, at den grundlæggende mission om betalige boliger bliver truet – noget som det kommende boligforlig må tage højde for.
Det er presserende, at vi i Hvidovre får taget en grundlæggende diskussion om byens boligpolitik og byplanlægning. Hvem bygger og renoverer vi egentlig for? Byens egne unge og ældre bør i højere grad være i fokus, og ikke kun tilflyttere. Boligmarkedets skæve udvikling i Hvidovre og resten af hovedstadsområdet er et stort problem. Nye boligprojekter bliver i dag primært godkendt som dyre lejeboliger, mens vi næsten ikke ser nybyggeri af almene-, andels- eller ejerboliger. Unge, som ønsker at
bo i ejerbolig, har sværere og sværere ved det. For 40 år siden ejede næsten 60 procent af de 25-29-årige deres egen bolig, men i dag er det tal halveret. Samtidig ser vi, at Hvidovre ikke har nok tilgængelighedsboliger til den stigende ældre befolkning. Samtidig vil de flere ældre, der desværre bliver ramt af demens få behov for demensvenlig plejehjem. Løsningen er selvfølgelig ikke kun nybyggeri – vi skal også tilpasse de eksisterende boliger til fremtidens behov.
Fire forslag til handling
Jeg vil opfordre kommunalbestyrelsen til at tage ansvar og handle på følgende fire områder:
Prioriter igen det frivillige arbejde med at opbygge fællesskaber for ældre, da dette er en af de bedste forebyggende sundhedsindsatser.
Stop godkendelsen af nye private lejeboliger og skab i stedet muligheder for blandede boligformer.
Inviter interesserede almene boligorganisationer til at udarbejde helhedsplaner, der både fremmer den grønne omstilling, skaber flere tilgængelighedsboliger og styrker fællesskabet – til gavn for både beboernes sundhed og byens fremtid.
Under overskriften ”Bevar eller forklar” bør Hvidovre Kommune igennem lokalplaner indføre forbud mod nedrivninger af huse og bygninger, medmindre der er vægtige grunde til at gennemføre dem af hensyn til klima og vores arkitektoniske kulturarv.
Disse tiltag bør munde ud i et eller flere pilotprojekter, der kan være forbilleder for den nødvendige omstilling i boligsektoren.
Med venlig hilsen
John Stahlschmidt Møller