Ingen Klondyke-stil på havnen, tak!
HANS LYNDRUP: Nabohøring om ændret anvendelse af ubebyggede arealer på Hvidovre Havn
LÆSERDEBAT: Åbent brev til Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø, V/ Byplanlægger Christian Stilling.
Som nabo til Lodsparken har jeg modtaget følgende 2 projekter, som led i en naboorientering om dispensation for Lokalplan 316 for Hvidovre Havn.
Det ene projekt fremført af Just Sauna, der ønsker at opsætte en saunavogn midlertidigt fra sommeren 2024 frem til ca. oktober 2024 tæt ved badebroen på nordmolen i Hvidovre Havn. Derudover har Just Sauna ansøgt om at etablere sauna i to containere på samme placering fra oktober i op til 3 år.
Det andet projekt fremført af Hvidovre Vandsport ønsker at opsætte en såkaldt Kayakomat til udlejning af kajakker på nordmolen i Hvidovre Havn øst for Søspejdernes hus.
Begge projekter har et udmærket formål, som jeg kun kan støtte, men Hvidovre Kommune må ærlig talt have et højere ambitionsniveau, end at man fylder nogle af de bedst beliggende grunde i Hvidovre med bebyggelser i tilfældige materialer i klondyke-stil.
En lækker restaurant?
Grunden – trekanten yderst beliggende mod vandet mellem nordmolen og badestranden, bør da helt klart bebygges af en lækker restaurant med fornem udsigt til vand og storbyens tårne i det fjerne, og i en arkitektur, der matcher kajakklubbens røde træbyggeri i en etage. Restauranten bør have selskabslokaler, som alle kan booke sig ind på i samarbejde med restauratøren. En sådan restaurant kan eventuelt i den ene ende, men som en del af byggeriet, have lokaler til omklædningsrum, toiletter og sauna, som det foreslåede i Just Saunas projekt. Kommunen bør fastsætte arkitekturen, og derefter udbyde projektet eller bygge det kommunalt og forpagte lokalerne til en privat aktør. Lokalerne til sauna mm. kan på samme måde udbydes eller forpagtes til en privat aktør. Parkeringsarealer bør være de nuværende.
Under ingen omstændigheder bør kommunen acceptere, at sauna-lokalerne bygges som stålcontainere, og heller ikke acceptere, at stedet kun har adgang for gæster i weekenderne kl 10-18 og nogle hverdage i tidsrummet 17-21. Adgangen bør for eksempel gives på abonnementsvilkår med kodelås, så de mange morgenbadere både vinter og sommer, kan bruge lokalerne på alle tidspunkter af døgnet.
Også Kayakomat-projektet tænkes opført i materialer og arkitektur væsentlig forskellig fra kajakklubben og den nuværende roklubs arkitektur. Vi, der færdes meget i og langs havnen, er i forvejen irriterede over, at Søspejdernes hus nu i flere år har ligget hen som en byggeruin. Årsagerne er sikkert flere, men Hvidovre Kommune bør kunne formå at hjælpe Søspejdernes projekt færdigopført.
Hvidovre Kommune bruger millioner på at renovere og forskønne havnen, men vil derefter lade havnen omkranse af containerbyggeri. Hvidovre Kommune må have større ambition. Vi er en af landets rigeste kommuner, og intet af det foreslåede behøver være kommunalt eget, men Hvidovre Kommune bør have en overordnet sammenhængende plan for havnen, som med de foreslåede projekter er meget svær at få øje på.
Den færdigbyggede nordmole med trappe til badegæster har alle gæster taget meget pænt imod, selvom lidt flere bænke – gerne med oplukkelig sæde, så tøjet kan holdes tørt i regnvejr – og gerne lidt kroge til at hænge tøj på og kroge til at sætte hunden på krog, kunne være et fint supplement.
Med venlig hilsen
Hans Lyndrup
Hvidovre Strandvej 23B