Modtagere af hjemmehjælp har også ret til privatliv
TINE LARTING med svar på læserbrev om faste teams i hjemmeplejen:
LÆSERDEBAT: I sidste uges avis udtrykte Birthe Mingon sin bekymring for de modtagere af hjemmehjælp/hjemmepleje i distrikt Vest, som med indførelsen af faste teams skal lære et hold nye medarbejdere at kende. Birthe mener, at det er forkert, at Hjemmeplejen har besluttet, at medarbejdere ikke længere skal komme hos borgere i det område, hvor de selv bor.
Jeg kan godt forstå, at man som borger kan føle sig usikker i den overgang, hvor man som borger skal lære nye medarbejdere at kende. Men formålet med, at lave denne ændring i distrikt Vest, når nu vi indfører de faste teams, er faktisk at sikre borgerne tryghed og sikkerhed for, at de får den rette hjælp og støtte. Relationen mellem borgeren og de faste medarbejdere, der kommer i hjemmet, er utroligt vigtig, men det samme er saglighed og faglighed.
Så når ledere og medarbejdere i Hjemmeplejens distrikt Vest har været i dialog om at undgå, at man som medarbejdere kommer hos f.eks. naboer eller klassekammeraternes forældre, så er det først og fremmest af hensyn til borgerens ret til privatliv. Som modtager af hjemmehjælp skal man kunne føle sig tryg ved, at medarbejderne, der kommer i ens hjem, kun ved dét om én, som er nødvendigt for, at de kan give den hjælp og støtte, man har brug for.
Venlig hilsen
Tine Larting
Direktør
Hvidovre Kommune