Socialdemokratiet klar med kandidater

NYHEDER: Socialdemokratiet har offentliggjort resultatet af sin urafstemning til efterårets kommunalbestyrelsesvalg. Partiet har nu en liste med 12 kandidater, der skal dyste om pladserne i kommunalbestyrelsen.
Borgmesterkandidat Anders Liltorp toppede listen, efterfulgt af en række kandidater med forskellige baggrunde og erfaringer. Listen ser således ud:
- Anders Liltorp
- Amanda Irina Larsen
- Lars Gundelack Jensen
- Helle Adelborg
- Kenneth F. Christensen
- Aslaug Jørgensen
- Alexander Gundelack Angelo
- Yasir Iqbal
- Dennis Priis
- Johnni Andersen
- Idris Yorulmaz
- Kurt Nordmark
Socialdemokratiet forventer at supplere listen med yderligere kandidater i bunden. Kredsformand Uffe Rasmussen er tilfreds med de valgte kandidater og udtaler:
– Vi er lykkedes med at opstille rigtig gode kandidater i år med vidt forskellige profiler og baggrunde. Mænd, kvinder, yngre, ældre, nye, erfarne og folk med dybe rødder i lokalsamfundet, erhvervslivet, fagbevægelsen og foreningslivet. De repræsenterer den bredde, der kendetegner Hvidovre, men også Socialdemokratiet som et stort og folkeligt parti med plads til alle. Værdien af et stærkt kandidathold, der frem mod kommunalvalget kan forfægte vores synspunkter effektivt, kan ikke undervurderes. Forude venter hårdt arbejde, men jeg er optimistisk!
Partiet holder kredsgeneralforsamling den 23. marts, hvor det forventes, at et valgprogram vil blive vedtaget.
red