24-årig el-cyklist var nok kokainpåvirket
To cykelryttere blev alvorligt kvæstet, da el-cyklist i høj fart påkørte et felt med fem cykelryttere til gadeløb på Hvidovrevej
NYHEDER: En 24-årig mand fra Hvidovre var formentlig kokainpåvirket, da han lørdag overhørte og overså alle advarsler, da han i høj fart kørte ind i et gadeløb arrangeret af Hvidovre Cykle Klub.
Den 24-årige påkørte fem af løbets deltagere, hvoraf to blev så alvorligt kvæstet, at de fortsat er indlagt. Også den 24-årige mand er fortsat indlagt. Af samme årsag kunne han ikke deltage i grundlovsforhøret søndag, der i øvrigt endte med, at han blev fængslet in absentia.
Rasmus Kim Petersen, der er anklager ved Københavns Vestegns Politi, fortæller, at den 24-årige mand, der er fra Hvidovre, blev sigtet for to forhold under grundlovsforhøret.
- Han er sigtet for to forhold. For det første for at have ført en Mate-cykel med kokain i blodet. Der mangler vi stadig de endelige prøvesvar. For det andet for at forvolde fare for andres liv og førlighed og for grov uagtsom legemsbeskadigelse, siger Rasmus Kim Petersen.
Han oplyser at strafferammen for de to forhold - henholdsvis 252 og 249 - er på op til 8 år.
Hvor hurtigt kørte den 24-årige?
- Det er ikke helt lagt fast endnu, men han er sigtet for at have kørt mindst 40km/t., siger Rasmus Kim Petersen.
Anklageren fra Vestegnens Politi oplyser endvidere, at den 24-årige er sigtet for at have påkørt fem personer.
- Tre slap uden større skader. Han selv er fortsat indlagt, fordi han fik indre blødninger ved påkørslen, siger anklageren.
Københavns Vestegns Politi kan ikke oplyse, hvor alvorlig tilstanden for de to indlagte cykelryttere er, men i følge Hvidovre Avis' oplysninger kan den ene af de to risikere alvorlige mén efter påkørslen. I følge Hvidovre Avis' oplysninger mener Dansk Cykle Union ikke, at arrangøren af cykelløbet - Hvidovre Cykle Klub - kunne have gjort andet eller mere end de gjorde for at stoppe el-cyklisten.