Danner lokalforening

Danner lokalforening

Der inviteres til stiftende møde i Faglige Seniorer om styrkelse af seniorarbejdet i Hvidovre

NYHEDER: Faglige Seniorer, Danmarks næststørste ældreorganisation med over 262.500 medlemmer, inviterer alle interesserede seniorer til et vigtigt møde om styrkelse af seniorarbejdet i Hvidovre. Mødet afholdes på næste tirsdag den 25. marts kl. 14-16 på Strandmarkens Fritidscenter – Kantinen, Hvidovre Enghavevej 2.

– Formålet med mødet er at danne en lokalforening af Faglige Seniorer, der kan tage fat i sager og emner, der vedrører seniorerne lokalt i kommunen. Dette inkluderer problemer med mangel på seniorboliger, ældreplejen, kollektiv transport, ældrevenlig by, sundhedspleje og meget mere.

– Det er vigtigt, at seniorerne har en stemme og kan tale seniorernes sag i kommunerne, udtaler Finn Gerdes, formand for Faglige Seniorer.

– En lokalforening kan være med til at skabe nye fællesskaber og bekæmpe ensomhed ved at arrangere forskellige aktiviteter som interessante foredrag, møder med lokalpolitikere, frokost-klubber og sociale arrangementer.

– Under mødet vil der blive givet et kort oplæg om, hvordan man kommer i gang med dannelse af en lokalforening i Hvidovre. Deltagerne vil også have mulighed for at udtrykke, hvad de mener er vigtigt at Faglige Seniorer sætter fokus på i kommunen. Her i Hvidovre er der ca. 2.250 medlemmer fra forskellige fagforeninger, siger formanden.

Der serveres kaffe og brød til mødet. Tilmelding foregår via tilmeldingsblanket på Faglige Seniorers hjemmeside og skal ske inden den 20. marts 2025.

Faglige Seniorer er en hovedorganisation, der har til formål at varetage seniorernes interesser med baggrund i de faglige organisationers værdigrundlag. Organisationen har afdelinger i flere byer, herunder Helsingør, Aarhus, Odense og Odsherred.

red
menu
menu