Tæt på udsolgt i Hvidovre havn

Tæt på udsolgt  i Hvidovre havn

Succes over hele linjen ved det store stævne i lørdags

TRIATHLON: Kalvebod Tri- & Duathlonstævnet kunne i lørdags melde tæt på udsolgt. Med deltagere fra 20 forskellige nationaliteter, en eliteatlet som allerede er kvalificeret til Ironman på Hawaii, en masse lokale atleter og motionister samt debut med et børneløb, så blev de nye rammer i Hvidovre havn i lørdags uofficiel indviet med bravur.

Borgmester Anders Wolf skød stævnet i gang fra morgenstunden, og var ærgerlig over at en familiebegivehed var kommet i vejen for hans egen deltagelse. Senere på eftermiddagen kom også 1. viceborgmester Søren Friis Trebbien forbi, som var mere tilfreds med at starten allerede var gået, og han kunne nøjes med at uddele præmier til de heldigste og dygtigste.

Elitetriatleten Mathias Lyngsø, fra Odense triatlon klub, deltog på den ¼ distance i Kalvebod Triathlon og slog ruterekord i tiden 2.01.32. Uden sammenligning i øvrigt, slog 30 børn også rekord idet løbe med i stævnets nyeste tiltag – et løb på 2,8 km for børn op til 12 år. Det var fantastisk at se, hvordan de 30 børn, efter en god opvarmning, jagtede den cyklende ballonkonge, som ledte dem op over bjerget, til solen, hvor de blev mødt af hula piger, highfives og musik, med smil, svedperler og røde kinder fortsatte ”de små ben” det høje tempo mod målet, hvor belønningen var masser af applaus, en særlig Hvidovre medalje og energi i form af frugt og slusch ice.

Børneløb – en succesrig nyhed

Kalvebod triatlon kunne i år fejre sit 5. års jubilæum som blandt andet blev markeret med et nyt børneløb, en rute rekord og rekordstor deltagelse af i flere end 300 motionister som enten havde givet sig selv en udfordring og gennemførte distancen alene eller som stafethold, hvor disciplinerne var delt mellem familiemedlemmer eller venner.

Her var aldersspredningen stor, lige fra den 12-årige knægt som svømmede de 400 m i havnen, løb op og skiftede til faderen som cyklede de 12 km rundt i Avedøreholme, og overlod løbeturen på 2,8 km til familiens mormor. Et fantastisk familieteam og god måde at forene motion med gode fællesoplevelser. Hvidovre Triathlon Club, er allerede i gang med planlægningen af næste års stævne som finder sted lørdag den 9. august.

Yderligere info kan allerede nu ses på sportstiming.dk.

menu
menu