Stien til Bakkeskoven etableres i år
VEJ & PARK med svar om Bakkeskovens tunnel
LÆSERDEBAT: I den seneste udgave af Hvidovre Avis blev der spurgt ind til planerne for den tunnel, som fører fra Kettevej til Bakkeskoven. Oprindeligt havde Kommunalbestyrelsen udsat etableringen af stien til 2028, men som læseren korrekt skriver, så afsatte lokalpolitikerne i forbindelse med det seneste budgetforlig 1,33 mio. til at realisere stiprojektet i 2025.
Inden etableringsarbejdet kan gå i gang, har vi genoptaget dialogen med vores eksterne rådgiver. Vi skal se nærmere på, hvordan den oprindelige plan for området kan justeres, så projektet passer til det nye budget. Dette indebærer også dialog med Vejdirektoratet, som er i gang med at opsætte støjafskærmning i området. Vi forventer, at stien bliver færdig i løbet af 2025, så vi alle får en nem og tryg adgang til og fra Bakkeskoven.
Vej- og Parkafdelingen, Hvidovre Kommune