Hvidovre prioriterer vigtig indsats for sårbare unge
KÅRE SKARSHOLM, landsleder i TUBA med en reaktion på de overståede budgetforhandlinger i kommunen:
LÆSERDEBAT: Kommunalbestyrelsen i Hvidovre har indgået en budgetaftale for 2025, og det er godt nyt for børn og unge, der er vokset op i familie med alkohol- eller stofmisbrug.
Politikerne har stået overfor nogle svære prioriteringer, hvor blandt andre TUBA, der giver terapi og rådgivning til unge fra familier med misbrug, har været på sparekataloget.
Heldigvis valgte politikerne at prioritere den behandlende og forebyggende indsats og fortsætte samarbejdet.
Det er ikke kun en god nyhed for os, men særligt for de mange unge, der har så meget brug for og gavn af hjælpen. I Danmark vokser hvert 10. barn op med mindst én forælder, der drikker for meget. Sådan en opvækst har store konsekvenser, og de manifesterer sig i mange aspekter af livet. Stress, depression, angst, PTSD, selvmordsadfærd og eget misbrug er langt mere almindeligt blandt voksne børn af misbrugere sammenlignet med voksne, der ikke er vokset op i hjem med misbrug.
Mange unge mærker først for alvor konsekvenserne, når de står på egne ben. Når uddannelsen eller arbejdet bliver uoverskueligt, når det bliver svært at indgå i et parforhold, eller når man bliver forælder, og frygten for utilstrækkelighed og for at gentage de negative mønstre rammer.
Det er vigtigt, at de unge har et sted at gå hen, når senfølgerne viser sig. Et sted, der griber dem, når fortidens svigt og traumer spænder ben. Et sted med specialiseret viden og et behandlingstilbud, som kan hjælpe dem med at finde fodfæste igen. Vi er beærede over, at vi fortsat kan være dét sted for de unge.
Fra TUBA skal derfor lyde en tak for tilliden. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet og hjælpe børn og unge til et godt liv.
Med venlig hilsen
Kåre Skarsholm
Landsleder i TUBA