Helle Adelborg: – Var det så sidste gang uacceptable reduktionsforslag var fremme?

Helle Adelborg: – Var det så sidste gang uacceptable reduktionsforslag var fremme?

LÆSERDEBAT: Vores, Socialdemokratiets superflittige og dygtige folketingsmedlem Maria Durhuus, er nu igennem de seneste uger her i avisen blevet udsat for, om det nu var troværdigt det, der blev sagt og skrevet og fra hvem det kom. Lad mig indlede med at bekræfte, at når der under indlæg underskrevet på vegne af den socialdemokratiske gruppe, så er det sådan det er, at vi alle er vidende om indlægget. Det har SF og liste H stillet spørgsmålstegn ved gennem de seneste uger i forbindelse med budgettet.

Nu er det jo ikke uvant for os i den socialdemokratiske gruppe at lave budget, personligt var jeg med for 31. gang i år og i de 28 af dem, ved jeg helt præcist hvordan budgettet er startet op. Som borgmester og dermed borgmesterparti SF/konstitueringsgruppe (SF, H, C, Æ, Ø) er der derfor rigtige gode muligheder for at luge ud i det budgetoplæg, der kommer som det første oplæg fra administrationen.

Det har SF og H jo været med til ved mange tidligere budgetlægninger, at få luget ud i de forslag, der absolut aldrig vil blive politisk opbakning til. Hvorfor dække sig under at det alene er administrationens oplæg, når der fra start kunne være taget afstand fra alle de forslag, der aldrig ville få politisk opbakning. Så havde alle dem derude, der bliver så frustrerede over, at de endnu engang skal kæmpe for det de har kært, skrive høringssvar og i det hele taget være på barrikaderne i to måneder og kæmpe for, at vi politikere tager de helt uacceptable reduktionsforslag af bordet igen. I år var så tredje gang det skete, så alle gode gange tre betyder vel så nu, at de uacceptable reduktionsforslag har været fremme for sidste gang!

Med venlige hilsener
Helle Adelborg
Forhenværende borgmester (A)

menu
menu