Fridas store rejse

Hvidovre Teaterforening præsenterer en sød og poetisk forestilling for de små
ARRANGEMENT: En morgen da Frida vågner, og kommer ud af frakken som hun bor i, modtager hun på mystisk vis et brev. Brevet er fra hendes bedste ven Carlos, som for længe siden flyttede til et fremmed land på den anden side af jorden. Han inviterer hende nu på besøg. Frida pakker straks sin høne og sin kat, finder sin magiske kuffert, og tager glad af sted.
Clara Luna M. Nani spiller denne forestilling der varer 40 min, og henvender sig til børn fra 5 år og deres voksne.
– Vi er glade for, at vi i Hvidovre Teater, kan præsentere denne underfundige og poetiske forestilling “Fridas store rejse”, på næste søndag den 30. marts kl. 15 i “Kometen”, Hvidovrevej 280, siger Peter Thybo.
Man kan købe billet enten på tlf. 36 49 660 6 onsdag og torsdag kl. 10-15, eller på hvidovreteaterforening.dk –
red