Erik Frølund-Thomsen 85 år: Alt for travlt til at savne politik

Erik Frølund-Thomsen 85 år: Alt for travlt til at savne politik

Efter 18 begivenhedsrige år som igangsætter og formand for Vindmøllelauget, siger Frølund farvel ved næste interessentskabmøde

NAVNE: Vel løber han ikke så stærkt mere, men kadencen er alligevel ikke faldet meget for det tidligere socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Erik Frølund-Thomsen, der fylder 85 år på mandag den 13. januar.

 Efter tre perioder i byrådet, sagde han farvel til det kommunalpolitiske virke ved valget i 2009. Men siden har han sandelig haft nok at gøre, og når han på mandag runder de 85 år, er det stadig med ganske pænt ”drive”, især som formand for hans hjertebarn Hvidovre Vindmøllelaug, som han også var en af initiativtagerne til i 2007. Også fjernvarmen har Frølunds store aktive interesse, som bestyrelsesmedlem i distributionsselskabet Avedøre Fjernvarme i næsten 35 år.

Han giver selv udtryk for at han ikke har savnet det direkte politiske liv, og har haft alt for  travlt til at involvere sig synderligt i det kommunalpolitiske. Men han følger da med på sidelinjen og “pipper” lidt med i partiforeningen Avedøre/Nord.

18 år med vindmøllen

Der er ingen tvivl om at Frølund-Thomsen ser etableringen af Hvidovre Vindmøllelaug – med vindmøllen på Avedøre Holme for næsten en lille snes år siden – som sin største politiske sejr, og gevinst for det lokale bysamfund. Sandheden er jo, at han ikke havde den helt store opbakning hos flere af sine egne i byrådet, da han fremkom med ideen og projektet, så der er ingen tvivl om at hans livsmening de senere år har været miljø og klima. At det er gået så godt for ham som forudseende klimaforkæmper og fordi man økonomisk har kunnet give udbytte til de mange interessenter de senere år.

Han har også kunnet glæde sig som guide for utroligt mange besøgende fra ind- og udland ved vindmøllen, der alle har været begejstret og meget interesseret i det almennyttige klimaprojekt og især den folkelige opbakning og investering.

Hvordan fik lokalpolitikeren Frølund denne dybe interesse?, har vi spurgt fødselaren:

– Det var helt sikkert Erik Christiansen fra EBO Consult i Hvidovre, der rigtigt åbnede mine øjne for det klimamæssige aspekt omkring bl.a. vindmøllekraft og fjernvarme, – to emner, der nok tidligere er blevet overset og ikke højprioriteret i det kommunalpolitiske, fastslår Frølund-Thomsen, der i øvrigt oplyser, at han slutter sit formandsvirke ved det kommende interessesantskabmøde i år.

mads-
menu
menu