Farvel til Solveig Isbrand: En viljestærk kvinde er gået bort
DØDSFALD: Tidl. borgmester Britta Christensen og kommunaldirektør Jens Frederik Jørgensen skriver mindeord om Solveig Isbrand.
Solveig Isbrand er død, det kom som et chok for familien og alle andre, der kendte denne farverige kvinde.
Hun vil blive savnet og husket som en viljestærk kvinde, der livet igennem ønskede at gøre noget for andre. Hun følte en pligt til at bidrage til samfundslivet.
Hun ville hjælpe flygtninge i Libanon og Mellemøsten og var i mange år udsendt af Dansk Flygtningehjælp. Hun var meget berørt af, og det var sørgeligt for hende at opleve, hvorledes de aktuelle angreb og kampe påvirkede Beirut, hvor hun levede i ni år , stiftede familie i, havde gode venner, og som hun for kort tid siden besøgte sammen med sin søn og dennes familie.
Mobiliteten var de seneste år ikke optimal, men det afholdt hende ikke fra at gøre, det hun satte sig for.
Solveig Isbrand flyttede som en af de første ind i Avedøre Stationsby, afdeling Syd og boede i lejligheden i Bymuren i 50 år.
Hun blev en meget aktiv beboer. Hun gjorde alt for at skabe sammenhold i ”byen” – i Stationsbyen. Hun sad i afdelingsbestyrelsen i flere perioder. Med sine tydelige holdninger til, hvad der var ret og rimeligt, kunne man godt støde sig på Solveig.
Kampen for Stationsbyen
Som led i kvarterløftet i Stationsbyen var hun sammen med Solveig Tøstesen hovedkraften i projektet ”Kunsten Stiger”, der skaffede kunstværker til udsmykning af Stationsbyen. De forstod at skaffe de nødvendige penge til at gennemføre projekterne og havde tæt kontakter til de professionelle kunstnere, der skabte kunstværkerne. De ville, at byen skulle fremstå med kunst, der i dagligdagen kunne skabe glæde.
Hun ville, at Stationsbyen gjorde noget for beboerne. Stationsbyen skulle se ordentlig ud. Et miljøråd stod for udformning og fornyelse af udearealerne, stod for at skabe små oaser, som beboerne kunne gøre brug af. I det arbejde var hun meget aktiv i samarbejde med ejendomsfunktionærerne.
Hun havde om nogen fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rørte sig i Stationsbyen.
Denne viden delte hun gerne ud af, såfremt nogen kom med en god ide, der ville være til gavn for de mennesker, hun boede blandt.
Ikke kun Stationsbyen, men hele Hvidovre har haft uvurderlig glæde af hendes initiativ og energi. Hun har været formand for Integrationsrådet, medlem af Kunstrådet og Kulturrådet.
Solveig var ikke politisk aktiv, men ingen tvivl om, at det hjerte, som brændte for livet og ville livet, det hjerte sad til venstre.
Nu er hun pludselig væk, men de spor hun satte vil vare ved, både som fysiske elementer i Stationsbyen, men ikke mindst i manges hjerter.
Vore tanker går til hendes to børn og den øvrige familie.
Ære være Solveig Isbrands minde.