Budget med fokus på medarbejderne
Af MARIE-LOUISE JØRGENSEN:
LÆSERDEBAT: Seniorpolitik og muligheden for at blive meritpædagog, er to ting, som er med i næste års budget, som vi er rigtig glade for i SF. Sammen med de andre partier i kommunalbestyrelsen, er vi blevet enige om at sætte fokus på de to områder.
Tilbage i august 2022 stillede vi i SF et medlemsforslag om en seniorpolitik for de ansatte i kommunen, da vi, ligesom i alle andre kommuner, står midt i store rekrutteringsudfordringer på ældre-, sundheds- og børneområdet. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at fastholde og skabe gode arbejdsforhold for vores ansatte. Derfor har vi i budgetaftalen, sammen afsat 1 mio. kr., til initiativer som kan føre seniorpolitikken ud i virkeligheden. For os er det helt essentielt, at de faglige organisationer, medarbejderne og med-udvalgene er med til at udmønte politikken.
Et andet fokus, som vi har i budgetaftalen, er muligheden for at ansatte kan uddanne sig til meritpædagoger. Vi har afsat 2 mio., som gør, at vi kan uddanne 10 meritpædagoger hvert år. For det er afgørende for kvaliteten i vores dagtilbud, hvor der er mangel på uddannet personale. Med denne aftale, kan vi tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere ved at tilbyde dem uddannelse og øge deres faglighed.
Så med disse to beslutninger i budgettet, sætter vi sammen fokus på en bedre seniorpolitik og giver medarbejdere i vores dagtilbud muligheden for et fagligt løft.
Marie-Louise Jørgensen
Gruppeformand, SF