Rebæk IF inviterer til åben træning

Rebæk IF inviterer til åben træning

Søndag den 18. august kl. 10-12 har alle fodboldglade drenge mulighed for at prøve en åben træning med Rebæk IF

FODBOLD: Den lille fodboldklub i Hvidovre Nord, Rebæk IF, vil gerne samle alle fodboldglade drenge, der vil prøve at være med i en lokal fodboldklub – hvor der er fokus på fællesskabet og fodboldglæden!

I anledning af sæsonstarten vil Rebæk IF invitere alle drenge til en åben træning søndag den 18. august kl. 10-12 – med sjov, kage og fodboldhygge på banerne ved søen.

– Vi står klar med en stor fælles træning, hvor alle kan være med til at træne. Der vil også være en byttebod, hvor man kan prøve støvler og benskinner, og selvfølgelig en kagebod, hvor man kan tanke energi til næste halvleg!, lyder det fra Mads Svaneklink fra Rebæk IF.

Alle drenge i årgang 2015-2018 er velkomne til at dukke op – og gerne tilmelde sig den åben træning.

Husk i Rebæk IF er der også nogle topseje pigehold. Find dem – og resten af fodboldholdende – på rebaekif.dk

menu
menu