– Det brede samarbejde gavner flest

– Det brede samarbejde gavner flest

Budgetudtalelse fra Hvidovrelisten

BUDGET: Hvidovrelisten er stolte af at kunne præsentere et budget i balance, hvor der ikke er gået på kompromis med vores kerneværdier.
Budgetaftalen er resultatet af et historisk bredt politisk samarbejde, og vi er utrolig glade for det gode samarbejde der har været igennem hele processen.
Aftalen er et bevis på at det er muligt for kommunalbestyrelsen at samarbejde på tværs. Det er i Hvidovrelistens ånd at søge det brede samarbejde, fordi det efter vores mening gavner de fleste.
Alle parter i forhandlingerne har været indstillet på at indgå kompromisser og kan samtidig se sit bagland i øjnene, fordi mange kerneværdier er prioriteret i aftalen.
Årets budget indeholder en bred række af gode og vigtige tiltag, der understøtter borgernes ønsker til livskvalitet i Hvidovre. De seneste års besparelser har betydet, at vi nu har haft rum til at investere i kernevelfærden - det er vi naturligvis glade for.
Tak for samarbejdet til hele kommunalbestyrelsen og vores bagland. Vi håber borgerne med aftalen kan se, at alle har kæmpet for borgernes bedste.
Med venlig hilsen
Medlemmer af kommunalbestyrelsen for
Hvidovrelisten, Arne Bech
og Kristina Young, og formand for Hvidovrelisten Trine Gregersen Steensgaard
menu
menu