Fodboldopstart på fredag

Fodboldopstart på fredag

FODBOLD: På fredag ruller bolden atter i 1. division, når Hvidovre møder B.93 i forårspræmierne. Kampen skulle oprindeligt være spillet på Østerbro Stadion, men grundet ombygning er opgøret flyttet til Sundby Idrætspark.

Hvidovre har haft en positiv optakt til forårssæsonen, hvor de senest vandt en træningskamp mod Middelfart fra 2. division. Dog har truppen været ramt af sygdom, hvilket kan give træner Per Frandsen nogle overvejelser omkring startopstillingen.

Til forårssæsonen har Hvidovre hentet tre nye spillere. Målmandstalentet Theo Sander er lejet i FC København, mens Zamir Aliji er hentet i Frem. Derudover har klubben sikret sig offensivspilleren Mehmet Coskun, der er vendt hjem fra Tyrkiet. De nye spillere skal være med til at styrke holdet i jagten på en stærk sæsonafslutning.

B.93 har også oprustet i transfervinduet og har blandt andet hentet Vito Hammershøy-Mistrati hjem fra Sverige samt lånt Carl Bjørk i Brøndby. Holdet kommer fra et nederlag på 2-1 til Brønshøj fra 3. division i deres seneste træningskamp. B.93 kæmper fortsat for at komme væk fra bunden af 1. division og er i stor kamp for at sikre sig overlevelse i rækken.

Stor opbakning fra HIF-fans

Hvidovre kan se frem til stor støtte på tribunerne. Klub­ben har i samarbejde med Fanbussen arrangeret transport for over 100 fans. Der er stadig mulighed for at komme med på turen, hvor både transport og billet koster 100 kr. Billetter kan købes på klubbens hjemmeside.

Hvidovre spiller første hjemmekamp allerede torsdag i næste uge, hvor oprykningskandidaterne fra FC Fredericia kommer på besøg med kick off kl. 19.00

Foto: En af de nye på holdet er Hvidovre-drengen Mehmet Coskun.

menu
menu