Den tid på året!
Den KONSERVATIVE KB-gruppe omkring budgetforhandlingerne:
LÆSERDEBAT: Der findes en julefilm, der hedder ”Den tid på året”. I kommunalpolitisk sammenhæng har vi også et begreb, der hedder ”Den tid på året”, og det er, når vi taler om budgetforhandlinger og budgetaftale.
I weekenden deltog vi i et budgetseminar, hvor forvaltningens budgetforslag blev fremlagt. Det er et oplæg, og det er op til os politikere at aftale et budget. De forslag, der er i budgetudkastet, er kun til inspiration, for at vise, hvordan budgettet kunne hænge sammen.
Vi skal have politiske ambitioner ind i budgettet. Som altid ser vi fra Det Konservative Folkeparti, frem til disse forhandlinger. Vi går ind i forhandlingerne med håb om, at vi kan bidrage til en bred aftale. Men for at få en bred aftale kræver det, at alle er med på at gå på kompromis og er klar til at favne og respektere tidligere aftaler samt være klar til at arbejde videre ud fra det grundlag, der er.
Som borgerlige stemmer, der arbejder, er vi klar til at tage ansvar, og vi vil deltage pragmatisk i forhandlingerne. Vi går naturligvis til forhandlingerne med flere mærkesager og målsætninger. Vi tror på, at vi kan lave et budget, der kan rumme velfærd, prioritere klima og være økonomisk holdbart.
Vi har flere mærkesager, men de vigtigste er:
Børn og Unge: Igen i år vil vi arbejde for det almene område og børn og familiers trivsel. Vi tror på, at når vi skaber gode rammer for det almene område, har vi også ressourcer til at tage os at de, der har brug for ekstra støtte. F.eks. vil vi se på, om Hvidovre kan være med i kadetordningen hos Hovedstadens Beredskabsvæsen for unge med udfordring og særlige behov.
Kultur og Fritid: Tilskudsandelen på lokaleleje for foreningerne. Vi går til forhandlinger med den hensigt, at vi bibeholder tilskudsprocenten omkring 73. Samtidig er vi skeptiske over for reduktioner på kultur- og fritidsområdet, der kan have indflydelse på aktiviteter og frivillige. Vi mener, at det aktive fritidsliv er med til at fastholde et sundt liv og dermed med til at forebygge både sundhedsmæssigt og socialt.
Klima og Miljø: Vi mener, at vi skal styrke indsatsen inden for klima og miljø. Det er vores ansvar at sikre Hvidovre for kommende generationer. Vi skal derfor fastholde arbejdet med den grønne omstilling, også selvom dette koster penge.
Vi ønsker også budgetmidler til forberedelse af sikring imod vandmasserne, hvad enten vi taler om skybrud, der kan give overfyldte kloakker og/eller overløb fra Harrestrup Å, eller stormflod, der medfører oversvømmelser, og til sidst en kombination af skybrud og stormflod.
Vi ser frem til de videre forhandlinger, hvor vi kommer til at byde ind med konstruktive forslag til både investeringer og omprioriteringer. ”Den tid på året” forløber aldrig uden knaster, men vi har arbejdshandskerne på for at sikre et godt Hvidovre – både i 2025 og for fremtiden.
Tina Cartey Hansen,
Silas Fisker, Kenneth Bak
og Søren Friis Trebbien
NYByline: Medlemmer af
kommunalbestyrelsen for
Det Konservative Folkeparti