Vanvittig glædelig jul

Vanvittig glædelig jul

LÆSERDEBAT: Hvidovres vandtårn glæder sig til næste jul. Der er afsat 8,8 mio. kr. (omregnet, 165 kr. per borger) til at renovere både facade og armering, så tårnet ikke pludseligt ligger vandret.

Igennem mange år, har vi i Hvidovre haft for vane at nøle, og ikke at lade vedligeholdelse flyde mod tårnet. Derfor har omkostningerne nu desværre tårnet sig op.

Lad os lære af fortiden og bruge pengene fornuftigt og rettidigt, så hverken vandtårn eller andre bygninger bliver vandaliseret af manglende vedligehold. Hvis der ikke opstår vanskeligheder, siger planerne lige nu, at vi kan glæde os over, at vi måske allerede til næste jul kan give Rødovres vandtårn bagjul og fejre jul, med vores eget flotte vartegn midt i 2650. Altså og… jeg mener… VORES tårn er trods alt designet med inspiration fra Rundetårn og har kobbertag, modsat Rødovres. Tsk

Glædelig jul til alle
Jesper Hjelm,
Kandidat til Det Konservative Folkeparti
i Hvidovre

menu
menu