Hvidovre henter norsk midtbanemand
Fredrik Krogstad er ny mand i Hvidovretrøjen
Selvom Transfervinduet er lukket er det alligevel lykkes Peter Lassen og HIF at forstærke truppen inden weekendenskamp mod Esbjerg. Klubben har nemlig skrevet kontrakt med den 29-årige midtbanespiller Fredrik Krogstad, der senest har været i polske Korona Kielce.
-Vi har fået Frederik anbefalet igennem vores netværk og har haft ham til prøvetræning i sidste uge, hvor vi fik mulighed for at se hinanden an, og det har nu ført til en aftale, fortæller Peter Lassen.
-Vi får en felt-til-felt-spiller, hvilket er noget, vi har manglet i vores nuværende trup og det håber vi at få med Fredrik.Med skader til både Jonas Gemmer og Mathias Gehrt ser vi lidt tynde ud på midtbanen i den nærmeste fremtid, derfor håber vi at truppen bliver mere konkurrencedygtig på kort og langt sigt. slutter Peter Lassen.
Fredrik Krogstad har tidligere spillet i hjemlandet for både Lillestrøm og Stabæk hvor det også blev til en pokaltitel tilbage i 2017.