Her er de to andre
Morsom og musikalsk forestilling i Kometen med Anders Bircow og Thomas Eje
ARRANGEMENT: – Vi er stolte over, at vi i Hvidovre Teater, kan præsentere denne vanvittigt morsomme og musikalske forestilling “Her er de 2 andre!”, som spiller næste onsdag den 11. september kl. 19.30 i “Kometen” i Hvidovre Medborgerhus, siger Peter Thybo fra Hvidovre Teaterforening...
Forestillingen er et (k)ærligt portræt og tilbageblik på succesen Linie 3 gennem 40 år, hvor publikum oplever et gensyn med nogle af de bedste highlights, som krydres med nyskrevne dialoger fremført af Anders Bircow og Thomas Eje.
– Forestillingen er samtidig også en fortælling om alt det, der foregik efter tæppefald: overvældenhed, frustrationer, kriser, glæder og tårer, – ærligt og kærligt fortalt af Anders og Thomas. De holder den røde tråd hele vejen igennem og guider publikum gennem en musikalsk og komisk rejse over fire årtier. Vi tør godt love en aften med motion til lattermusklerne!, lover Peter Thybo fra Hvidovre Teaterforening.
Man kan købe billetter enten på tlf. 36 49 66 06 onsdag og torsdag ml. kl. 10- 5, eller på hjemmesiden hvt.billetexpressen.dk; og måske også i døren en 1/2 time før forestillingen begynder.