Borgerrådgiveren har opsagt sin stilling
Økonomiudvalget behandlede mandag aften en sag om, hvordan den fremtidige borgerrådgiverfunktion i Hvidovre skal være – Christel Zukunft er stoppet
NYHEDER: Hvidovre Kommunes borgerrådgiver har opsagt sin stilling pr. 1. august.
Det fremgår af dagsordenen til Økonomiudvalget, der mandag aften skulle tage stilling til, hvordan borgerådgiverens fremtidige funktion i Hvidovre skal være.
– Borgerrådgiveren har opsagt sin stilling som Borgerrådgiver i Hvidovre Kommune (pr. 1. august). På den baggrund skal Kommunalbestyrelsen drøfte ansættelse af en ny Borgerrådgiver samt eventuelle nye modeller for varetagelse af funktionen, står der i sagsfremstillingen.
Zukunfts årsrapport
Hvidovre Kommunes nu tidligere borgerrådgiver, Christel Zukunft, udgav sin årsrapport i marts 2024 og i maj behandlede Økonomiudvalget den. Årsrapporten pegede på ”forråelse” i Hvidovre Kommune. Af dagsordenen i maj kunne man ligeledes læse, at borgerrådgiveren ikke var til stede i Hvidovre Kommune.
På mandagens Økonomiudvalgsmøde skulle udvalget så behandle, hvordan den fremtidige funktion i Hvidovre skal dækkes. I alt tre modeller var foreslået udvalget. En der er en videreførelse af den nuværende ordning, hvor borgerrådgiverfunktionen er delt mellem Hvidovre og Ishøj kommune. En anden model, hvor borgerrådgiveren fremadrettet er en fuldtidsstilling og en tredje model, hvor borgerrådgiverfunktionen er en tværkommunal funktion med flere borgerrådgivere, der betjener flere kommuner.
Beslutningen i Økonomiudvalget blev truffet efter redaktionens deadline. Sagen skal desuden behandles af den samlede kommunalbestyrelse.
Hvidovre Avis følger op på den endelige beslutning.