Benched i Kometen

Benched i Kometen

Hvidovre Teaterforening præsenterer den Reumert vindende danseforestilling 14. marts

ARRANGEMENT: En hudløs ærlig fortælling om livets store og helt små spørgsmål. Om at sætte sig til rette. Om at turde sætte sig skævt, om at sidde på tværs, om at blive sat, sat af eller bænket. Om at tage, skabe, og give plads, og helst at huske at gøre det, inden du falder på røven, der hvor bænken ender.

”Suveræne dansere: Overlegent muskuløse og smidige, totalt uforfærdede og samtidig disciplinerede(…)” Det er disse fem dansere fra Uppercut Danseteater, der formår at gøre forestillingen ”Benched” til en eminent danseoplevelse på internationalt niveau. Hvidovres egen danser Mark Philip, danser også med. Tag plads! Sæt dig ned! Du er bænket! Sat af! Sat sammen! Sidder du det rigtige sted?

– Vi er stolte af, at vi i Hvidovre Teater, kan præsentere denne fantastiske og smukke danseforestilling, “Benched”, som spiller på næste fredag den 14. marts kl. 19.30 i “Kometen”, Hvidovrevej nr. 280, siger Peter Thybo.

Man kan købe billet enten på tlf. 36 49 66 06 onsdag og torsdag ml. kl. 10-15, eller på hjemmesiden hvt.billetexpressen.dk; du kan også prøve at tage chancen, og komme i døren en 1/2 time før forestillingen og købe billet.

Foto: Oplev danseforestillingen i Kometen. Foto: salihustundag

red
menu
menu