Første træningskamp: Hvidovre møder AB på mandag
FODBOLD: Efter en lang vinterpause er Hvidovres 1. divisionshold tilbage på træningsanlægget, hvor der arbejdes målrettet frem mod sæsonstarten den 21. februar på udebane mod B93, – en kamp der afvikles i Sundby Idrætspark på Amager, da Østerbro Stadion ikke kan tage kampe på denne årstid.
HIF-truppen ser ud til at være intakt, bortset fra afgangen af Mathias Gehrt, der har indstillet sin karriere. Til gengæld er 20-årige Zamir Aliji fra BK Frem kommet til som ny midtbanespiller, og ham forventer man sig meget af..
Per Frandsens tropper har dog ingen kamp i weekenden, men allerede på mandag formiddag den 13. februar møder HIF 2. divisionsholdet AB, der har købt stort ind til dette forår. Kampen afvikles på udebane for begge hold, nemlig på kunstbanen på Vridsløsevej 1 i Albertslund kl. 11.
sport