Der sker noget ved Hvidovre Havn
Ugens Kommentar af Niels Erik Madsen
KOMMENTAR: Det ser ud som om, at den længe ventede udvikling af Hvidovre Havn og området deromkring faktisk er i gang.
I den forgange uge blev de to flotte havnemoler indviet med en spadseretur med borgmesteren og de ansvarlige embedsfolk fra kommunen. Mange var mødt op for at se resultatet - og mange daglige brugere af havnen kan glæde sig over det arbejde der er tilendebragt.
På den nordlige havnemole har søspejderne på forunderlig vis ikke kastet håndklædet i ringen og med tilsagn om lånegaranti er der nu udsigt til, at de endelig kan få bygget deres "hytte" færdig.
Lidt længere mod nord i Kystagerparken er der desuden håb om, at Hvidovre Bådelaug med en ligedan lånegaranti fra kommunen kan få genskabt deres bådebro til glæde for medlemmerne og forhåbentlig også øvrige borgere, der er på tur i Kystagerparken.
Har man ligefrem lyst til at bade, har stranden fået 655 ton nyt sand med lidt hjælp fra stormflodspuljen. Og er man til vaders og fiskeri, så er der tilmed nu mulighed for at fange havørred i Kalveboderne.
Tjuhej, det går godt i Hvidovre Havn og i Kalveboderne! Så må vi bare håbe, at vi får lavet en fornuftig stormflodssikring inden områdets mange huse og alle herlighederne bliver oversvømmet og forsvinder ud med badevandet.