SFU Hvidovre ser dagens lys!
Robin Seeberg og Ester Høybye-Frederiksen det nye lokale ungdomspartis forpersoner
NAVNE: Et nyt lokalt ungdomsparti har neop set dagens lys - nemlig SFU Hvidovre, der er en afdeling af Danmarks folkesocialistiske ungdomsparti.
– Der er et stort problem med at få unge til at blive hørt i debatterne, når det gælder landspolitik, men endnu værre er det med de beslutninger, der træffes allertættest på de unge. Kommunalpolitik kan være noget af et hurlumhejhus, det kan vi selv huske fra vores egen start, og i dag er der stadig et hav af beslutninger, som vi begge ikke fatter en dyt af.
Derfor opretter vi nu SFU Hvidovre. Vi har nemlig en vision om, at uddanne unge til at kunne færdes i den kommunalpolitiske verden, så vi sammen kan være med til at præge beslutningerne lokalt og på den måde sikre at vi unge bliver hørt og taget alvorligt, når der skal tages store beslutninger, som har indflydelse på vores dagligdag, siger Robin Seeberg, formand for SFU Hvidovre og Ester Høybye-Frederiksen, næstforkvinde for SFU Hvidovre.
Derfor opretter vi nu SFU Hvidovre. Vi har nemlig en vision om, at uddanne unge til at kunne færdes i den kommunalpolitiske verden, så vi sammen kan være med til at præge beslutningerne lokalt og på den måde sikre at vi unge bliver hørt og taget alvorligt, når der skal tages store beslutninger, som har indflydelse på vores dagligdag, siger Robin Seeberg, formand for SFU Hvidovre og Ester Høybye-Frederiksen, næstforkvinde for SFU Hvidovre.
– For os er to farver helt afgørende pejlemærker for, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund: Rød og grøn. Rød fordi alt vi foretager os skal have til formål at gøre samfundet mere socialt, retfærdigt og grønt, fordi det skal ske samtidig med, at vi beskytter vores natur og klima. Men der findes en tredje ting, som er lige så vigtig for os – nemlig frihed. Frihed til at være den man er, frihed til at kunne gå klædt som du vil, frihed til også at kunne gøre noget dumt og vigtigst af alt; frihed og lige muligheder for at kunne skabe sig et godt liv. Det er hele grundessensen for et godt samfund.
– Vi kommer til at kæmpe for at udbrede vores politik gennem kampagner, aktivisme, uddelinger og andre (vigtige) og hyggelige aktiviteter. Derudover kommer vi til at have et tæt samarbejde med SF Hvidovre, men det er vigtigt at understrege, at vi er en afdeling af det selvstændige ungdomsparti SF ungdom. Derfor mener vi ikke nødvendigvis det samme som moderpartiet eller SF Hvidovre, selvom der nok vil forekomme mange ligheder i holdningerne. Det betyder altså, at alle unge har mulighed for at præge vores beslutninger og holdninger, og gennem SFU Hvidovre være med til at sætte dagsordenen i kommunen – og måske endda i resten af landet. Men hvis man bare gerne vil lære om politik og udvikle gode venskaber, så er der helt sikkert også plads til dig. Og kender man en, som kunne have lyst til at være med, så prik endelig til dem, lyder det fra Robin Seeberg og Ester Høybye-Frederiksen.
Hvis man synes det lyder spændende, så kan formanden kontaktes på 27139809 eller robin.seeberg@gmail.com.