Seniorrådet mangler mod
Ugens kommentar af Niels Erik Madsen
UGENS KOMMENTAR: Sidste år ændrede Hvidovre Ældreråd navn til Seniorrådet. Motiveringen var så vidt vides, at gøre rådet - der bliver valgt hvert fjerde år -, mere alment kendt og også at fjerne rådet fra navneligheden med den store landsdækkende ældreorganisation Ældre Sagen.
Der skal heller ikke herske tvivl om at man i Seniorrådene/Ældrerådene er lidt bekymret over at Ældre Sagen på landsbasis - og bestemt også lokalt her i Hvidovre - er langt mere i fokus i pressen, tager initiativer og rejser berettiget kritik. Så udadtil i offentligheden står Ældre Sagen næsten som dem der udelukkende varetager og kæmper for de +60-åriges interesser overfor kommuner og andre myndigheder,
Denne situation er vel til dels Seniorrådene/Ældrerådenes egen skyld på grund af deres lukkethed. Selvsagt kan der ikke være åbenhed i alle de sager rådene beskæftiger sig med omkring indsigelser og høringssvar overfor bl.a. kommunerne, men der foreligger dog ikke for rådene noget forbud mod at rejse sager og nødvendig kritik - også offentligt.
Meget tyder på at den tilbageholdenhed er foranlediget af en indgroet angst for ikke at fornærme og lægge sig ud med samarbejdspartneren - den kommunale myndighed. Så lad os slå fast at de valgte til rådene er ikke valgt til at optræde som "dikkende lammehaler" til systemet.
Her er det godt at vi har Ældre Sagen til at råbe op og repræsentere og kæmpe for en voksende befolkningsgruppe, som har svært ved at blive hørt.