DET ER EN OMMER NREP!

DET ER EN OMMER NREP!

HELLE ADELBORG om parkeringen ved Frihedens butikscenter og med en opfordring til ejerne:

LÆSERDEBAT: Jeg har faktisk rigtig meget ondt af butikkerne i Frihedens Butikscenter, fordi jeg fortsat hører, at flere og flere vælger at handle andre steder stadig på grund af jeres fuldstændige tåbelige parkeringsregler.

For hvad er det dog for et kludetæppe af regler I har fået brygget sammen. Jeg tænker at borgerne i Hvidovre er smerteligt bevidste om, hvordan det hele begyndte sidste år før jul. Mange fik bøder nogle endda flere igennem OPARKO, som I NREP har valgt skal styre jeres parkeringspladser.

Der skiltes og reklameres nu med at man kan holde der i 2 timer gratis og udover 2 timer, vil man blive registreret via nummerpladen ved ind og udkørsel. Det kunne måske være en fin løsning – hvis det da så bare virkede!

Nogle oplevelser fra sidste uge beskrives således; man kører ind til centeret via Hvidovrevej og igennem for at parkere foran centeret ud mod Strandmarksvej, gør sine indkøb og vel og mærke under 2 timer for derefter at køre ud igen til Strandmarksvej (v/kirken) og tror alt er i orden og derfor ikke skænker dagens parkering med en eneste tanke mere. Dagen efter da der skal parkeres andet sted og parkeres via EasyPark appen, opdages det, at tidsregistreringen allerede kører uden at den aktivt er sat til at køre og har kørt siden indkørslen til centeret dagen før ved middagstid. Intet anende men den stoppes og bingo at betale kr. 224,10 for 21 timer 4 minutter og 22 sekunders parkering ved Frihedens Butikscenter! Et beløb, der i skrivende stund forsøges refunderet, hvilket også er et omfattende arbejde at gøre!

Alt står på engelsk og du skal have et ID-nummer (som man jo ikke har, idet regningen sendes via appen fremfor en seddel i ruden), der var jo IKKE parkeret for længe og anede ikke, at man ”IKKE AUTOMATISK” var blevet registreret ved udkørslen, som man ellers skriver, sker helt automatisk!

I lørdags køres atter ind fra Hvidovrevej og videre om for at holde ud mod Strandmarksvej for at købe blomster og kører igen. Denne gang tjekkes EasyPark, der igen kører uden at være AUTOMATISK registreret og stoppet, men det nås inden der er gået 2 timer.

Jeg tænker at rigtig mange havner i den lumske fælde og vil med indlægget her, gøre jer alle opmærksom på dette, altså at HUSKE AT TJEKKE DIN EASYPARK app efter parkeringsbesøg ved centret.

Til NREP – drop nu da for pokker alt det parkeringshurlumhej og lad os kunder kunne handle i ro og mag uden at tænke på parkeringsregler imens vi handler i butikkerne og mens butikkerne stadig er at finde i Frihedens Butikscenter.

Venlig hilsen

Helle Adelborg (A)

Fhv. borgmester

menu
menu