Lufkasteller om kunstige øer og nye idrætsanlæg
Idrætsvisionerne for Hvidovre er naturligvis velmente, men svæver lidt i luften, skriver SV. ERIK HANSEN:
LÆSERDEBAT: Et luftkastel defineres som ”urealistisk plan, drøm eller håb”. Det virker meget passende at bruge betegnelsen om de ideer, som diverse kommunalpolitikere er fremkommet med om først anlæggelsen af kunstige øer ved Avedøre og senest forslag til nye idrætsanlæg.
Ideerne støttes bl.a. af borgmesteren, som ellers har travlt med at beklage sig over kommunens dårlige økonomi, som – forstås – skyldes en uduelig regering. Og tilsyneladende uden at tænke tilbage på egne tvivlsomme dispositioner. Herunder at have kastet et tocifret millionbeløb til leje af et midlertidigt stadion-stillads. Og i småtingsafdelingen 300.000 kr. til finansiering af egen forældreorlov.
Planen om kunstige øer kom til verden ud fra drømme om erhvervsudvikling finansieret af salg af indvundet jord og blev senere pustet op med henvisning til kystsikrings- og naturtiltag, som ikke udmønter sig i finansieringsmidler. Projektet er køligt modtager af de andre kommuner ved Køge Bugt, og også Hvidovre-politikere begynder at melde pas.
Idrætsvisionerne for Hvidovre er naturligvis velmente, men svæver lidt i luften, idet det centrale element Hvidovre Stadion forudsættes privatiseret. Men hvor de dristige investorer, der kan/vil putte 40-50 mio. kr. heri? Og skal kommunen gratis stille en grund til rådighed og etablere nye, dyre atletikfaciliteter andetsteds?
Der er rigtig god grund til at lytte til udsagnene fra kommunalpolitikerne om projekterne op til det kommende kommunalvalg. Vil de – og vover de – at træffe afgørende beslutninger.
Sv. Erik Hansen,
Gadestævnet 37