I Frihedens Butikscenter: Kom til fredagshygge på Torvet

ARRANGEMENT: På fredag den 7. marts kl. 15-17 inviterer Frihedens Butikscenter til en hyggelig eftermiddag på torvet!
Føtex byder på et glas vin, mens TIN ROOF JAZZBAND sørger for den perfekte stemning med glad og swingende jazz.
Happy jazz
TIN ROOF JAZZBAND optrådte første gang i København i 1985 og har siden underholdt tusindvis af mennesker i Danmark – fra luksushoteller og private hjem til færger og selveste Rundetårn! De har spillet live på DR P3, haft tv-udsendelser og været på turné i Østen hele fem gange.
Bandet spiller HAPPY JAZZ – musik, der får både fødder og smilemuskler i gang!
- Kom forbi Frihedens Butikscenter og nyd en skøn eftermiddag fyldt med god musik, hygge og fællesskab!