Kom forbi på fredag: Toscana flytter til Hvidovre
Italiensk vinsmagning og verdens bedste vinkøb på fredag den 16. august fra kl. 12-18 hos Kobaj på Hammerholmen
ARRANGEMENT: Drømmer du om at forlænge sommerens feriestemning fra Italien?
Så er det måske værd at lægge vejen om Kobaj på Hammerholmen 9A fredag den 16. august kl. 12-18.
Her holder samkøbsplatformen og vinfirmaet Kobaj nemlig vinsmagning, hvor du sammen med andre vinelskere kan købe vin hjem direkte fra vinbonden og dermed spare den udgift, som mellemmanden typisk lægger oven i prisen på vinen.
Alexander Kidd, der er indehaver af Kobaj, fortæller desuden, at der er noget helt specielt ved datoen.
– Det der er lidt specielt ved datoen er, at de italienske vinbønder har ventet rigtig længe med at sende vine afsted, fordi de gerne vil ramme det tidspunkt, hvor de mange vinturister er kommet hjem og drømmer om at forlænge deres italienske ferie med noget godt vin, siger Alexander Kidd.
Ud over at kunne forlænge den italienske feriestemning med køb af en lang række gode italienske vine, vil der også være vinsmagning på dagen.
– Og skal man tro det amerikanske vinmedie Wine Searcher, så har vi faktisk verdens bedste vinkøb fra Toscana. Ikke nok med det, vi har også denne vin til verdens laveste pris, tilføjer Alexander Kidd.
Det er dog ikke bare en enkelt vin, der er til salg, men en lang række skønne flasker, der kan bringe Toscana hjem til de danske spiseborde.
key