Sammen om verdens bedste børneliv
SF Hvidovre med opfordring til at komme og få en snak på Kæmpernes Marked på lørdag
LÆSERDEBAT: Lørdag d. 14/9 bliver der vanen tro afholdt Kæmpernes Markedsdag foran rådhuset og selvfølgelig vil SF Hvidovre være på pletten, klar til at møde borgerne og gå i dialog omkring det Hvidovre vi ønsker at skabe sammen.
Denne gang, som også er den sidste markedsdag for i år, vil temaet være det gode børneliv i dagtilbuddene i Hvidovre Kommune. I teltet vil der være spændende skattejagt og ansigtsmaling for de små, mens der vil være dialog og gode snakke for de store.
SF har for nyligt lanceret et stort projekt med fokus på børn og unges trivsel kaldet Apollo-projektet. Her er sat hele 8,22 milliarder kroner af, til at kigge hele vejen rundt om barnet og dets rammer og have fokus på hvordan vi kan gøre det nemmere at være en børnefamilie. Men hvis vi skal sikre trivslen for vores børn og unge, kan vi ikke komme uden om også at kigge grundigt på de dagtilbud, som børnene begår sig i, i store dele af deres første leveår. Hvis vi skal kunne skabe verdens bedste børneliv, er vi nødt til at skabe verdens bedste dagtilbud. Men hvad skal der til?
Lige nu mangler der pædagoger til vores børn og unge. Det gør sig gældende over hele området, men i særdeleshed på dagtilbudsområdet.
De unge nyuddannede pædagoger direkte fravælger at arbejde i vuggestuer og børnehaver med de yngste børn, der har allermest brug for omsorg, nærvær, tryghed og ro, for at få en god start på deres institutionsliv. Vi ved fra forskning, at det er barnets første 1000 dage, der er afgørende for deres videre institutionsliv og muligheder i livet senere
hen. Desværre er det her, der mangler flest pædagoger og derfor faglighed og kvalitet for børnene.
Derfor er det heller ikke så overraskende, at den seneste kvalitetsrapport fra VIVE viser, at på 0-2 års området er hele 38 % af tilbuddene af direkte utilstrækkelig kvalitet. Oveni det, at de lovede minimumsnormeringer ikke kan mærkes mange steder og at pædagogandelen landet over nu er under 50 %.
Samtidig oplever hver anden pædagog en stigende mistrivsel hos børnene i daginstitutioner. Det er ikke godt nok.
Vores børn skal trives. Uanset hvem de er, hvor de kommer fra og uagtet hvilke forudsætninger de kommer med.
Så hvad skal der til for at skabe de gode rammer, der kan understøtte at vores børn trives i dagtilbuddene i Hvidovre Kommune? Hvad prioriterer du som forælder, når du vælger dagtilbud til dit barn? Hvad er du tilfreds med? Hvad er du utilfreds med? Har du gode ideer, tanker eller inputs? Så kom endelig forbi SF teltet til en god snak og lad os sammen kæmpe for verdens bedste børneliv i verdens bedste dagtilbud. SF Hvidovre