”Kan vi undgå en ny storkrig – og vil demokratierne overleve?”

”Kan vi undgå en ny storkrig – og vil demokratierne overleve?”

Møde og diskussion hos Hemingway Club mandag den 17. marts fra kl. 9.30

ARRANGEMENT: Sådan vil de to spørgsmål lyde fra begge forfattere. De vil komme med bud på svar i en tid, hvor pessimismen er ved at overtage, og hvor USA og dets allierede i Europa er ved at ryge i totterne på hinanden. 

Der vil være 2 x 20minutters oplæg til diskussion, som vi tager de følgende ca. 50 minutter – alt efter spørgelyst. Kaffe og ostemadder finder Hemingway Clubben som sædvanligt også tid til.

Aftenens oplægsholdere

Journalist og forfatter Keld Broksø, vært for de populære salon-samtaler, senest med Mathilde Kimer i en fuld Strungesalen på Risbjerggaard. Han har syv romaner bag sig om internationale sikkerhedsforhold og kriminalitet – set i perspektivet fra små mennesker, som kommer i klemme. 

Viggo Fischer fhv. folketingspolitiker. Super aktuel forfatter til bogen ”Kan vi undgå en ny storkrig? – Europas frihed på spil.”Det er den seneste af tre bøger, hvor emnerne også har været Kina – og friheden, der altid er udfordret. Første og seneste bog har mange erindringsglimt fra rejser gennem en verden i opbrud.

Keld Broksø vil bl.a. fortælle om sine tre seneste romaner, som alle bygger på indgående research, og som sætter fingere på det ømme punkt, at international lov, orden og demokratiske spilleregler er nemme at omgå. Det gælder den seneste bog Malmösyndromet, samt Fjendespor og Koldfronter.

Mødet er for mænd med livserfaring +60 år. 

Foto: Viggo Fischer

eg.
menu
menu