Forskelle på skolerne giver forskel i tildelte budgetter
SARA BENZON med svar på læserbreve om budgettildelingsmodellen for skolerne
LÆSERDEBAT: I sidste uges avis var der tre indlæg fra forældre og skolebestyrelser på hhv. Risbjergskolen og Dansborgskolen. Alle tre handlede om den nye model for tildeling af budgetter til skolerne og om foreslåede besparelser på skoleområdet. Jeg har forståelse for forældrenes bekymring, og lad mig derfor med det samme understrege, at de forslag,
der er lagt frem, ikke er kommet fra politikerne i Kommunalbestyrelsen.
Det er kommunens direktion, som har lagt et katalog med forslag op til os politikere, og så er det op til os at forhandle os frem til et budget for skolerne og skoleområdet i 2025. Derfor: Der er ikke besluttet nogen besparelser endnu. Men lad mig her forsøge at forklare, hvad meningen er med den model for tildeling af budget, som bl.a. Risbjergskolens bestyrelse udtrykker frustration og undren over.
Det er rigtigt, at Risbjergskolen er den skole i Hvidovre Kommune, der får færrest midler pr. elev. Men det er der en forklaring på. Tildelingen af budget afhænger nemlig af socioøkonomi i skoledistriktet, skolernes særopgaver og antallet af elever på skolen og i klasserne. Man kan derfor ikke lave en direkte sammenligning af skolernes økonomi ud fra tildelt beløb pr. elev. Billedet er noget mere nuanceret, og grundtanken i modellen er netop, at det budget, den enkelte skole får, skal svare til skolens opgaver.
Socioøkonomi handler bl.a. om forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelse, antallet af enlige forsørgere og forældre på overførselsindkomst, og nogle skoler får flere midler end andre på grund af den socioøkonomiske sammensætning af elever.
Risbjergskolen har et bedre socioøkonomisk grundlag end de øvrige skoler i Hvidovre. Derfor får skolen færre midler, og det gør beløbet pr. elev mindre.
Flere af skolerne løser forskellige særopgaver, fx modtageklasser, eliteidrætslinje og svømmeundervisning. Det får de også midler til. Risbjergskolen har færre særopgaver end flere af de øvrige skoler. Det bidrager også til, at beløbet pr. elev bliver mindre. Alle skoler får det samme grundbeløb til at dække udgifterne til fx Pædagogisk Læringscenter, ressourcecenter, klasselærerfunktion, eksamener. Det er opgaver, som skolerne har samme udgifter til, og derfor får alle det samme beløb. På Risbjergskolen går der forholdsvis mange elever, og når man – som i et af debatindlæggene – deler grundbeløbet ud pr. elev, så bliver beløbet pr. elev på Risbjergskolen naturligvis lavere.
Skolerne får også faste beløb til 2-lærerordning i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Det samme gælder et fast beløb til lejrskoler. Også her vil regnestykket vise, at der er færre penge pr. elev på de skoler, hvor der er flere elever.
Når Risbjergskolen får færre midler pr. elev end fx Engstrand, skyldes det altså bl.a. forskelle i socioøkonomi, særopgaver, og at Engstrandskolen har færre elever og mindre klasser end Risbjergskolen.
Alt i alt vurderer jeg fortsat, at den nye tildelingsmodel for budget til skolerne er mere retfærdig og giver bedre forudsætning for, at alle børn i Hvidovre har en god skole.
Sara Benzon
Fmd for Børne- og Uddannelsesudvalget
der er lagt frem, ikke er kommet fra politikerne i Kommunalbestyrelsen.
Det er kommunens direktion, som har lagt et katalog med forslag op til os politikere, og så er det op til os at forhandle os frem til et budget for skolerne og skoleområdet i 2025. Derfor: Der er ikke besluttet nogen besparelser endnu. Men lad mig her forsøge at forklare, hvad meningen er med den model for tildeling af budget, som bl.a. Risbjergskolens bestyrelse udtrykker frustration og undren over.
Det er rigtigt, at Risbjergskolen er den skole i Hvidovre Kommune, der får færrest midler pr. elev. Men det er der en forklaring på. Tildelingen af budget afhænger nemlig af socioøkonomi i skoledistriktet, skolernes særopgaver og antallet af elever på skolen og i klasserne. Man kan derfor ikke lave en direkte sammenligning af skolernes økonomi ud fra tildelt beløb pr. elev. Billedet er noget mere nuanceret, og grundtanken i modellen er netop, at det budget, den enkelte skole får, skal svare til skolens opgaver.
Socioøkonomi handler bl.a. om forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelse, antallet af enlige forsørgere og forældre på overførselsindkomst, og nogle skoler får flere midler end andre på grund af den socioøkonomiske sammensætning af elever.
Risbjergskolen har et bedre socioøkonomisk grundlag end de øvrige skoler i Hvidovre. Derfor får skolen færre midler, og det gør beløbet pr. elev mindre.
Flere af skolerne løser forskellige særopgaver, fx modtageklasser, eliteidrætslinje og svømmeundervisning. Det får de også midler til. Risbjergskolen har færre særopgaver end flere af de øvrige skoler. Det bidrager også til, at beløbet pr. elev bliver mindre. Alle skoler får det samme grundbeløb til at dække udgifterne til fx Pædagogisk Læringscenter, ressourcecenter, klasselærerfunktion, eksamener. Det er opgaver, som skolerne har samme udgifter til, og derfor får alle det samme beløb. På Risbjergskolen går der forholdsvis mange elever, og når man – som i et af debatindlæggene – deler grundbeløbet ud pr. elev, så bliver beløbet pr. elev på Risbjergskolen naturligvis lavere.
Skolerne får også faste beløb til 2-lærerordning i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Det samme gælder et fast beløb til lejrskoler. Også her vil regnestykket vise, at der er færre penge pr. elev på de skoler, hvor der er flere elever.
Når Risbjergskolen får færre midler pr. elev end fx Engstrand, skyldes det altså bl.a. forskelle i socioøkonomi, særopgaver, og at Engstrandskolen har færre elever og mindre klasser end Risbjergskolen.
Alt i alt vurderer jeg fortsat, at den nye tildelingsmodel for budget til skolerne er mere retfærdig og giver bedre forudsætning for, at alle børn i Hvidovre har en god skole.
Sara Benzon
Fmd for Børne- og Uddannelsesudvalget