”Skampletten” får nu en sti: Gode nyheder for naturfolket

NYHEDER: Ifølge pålidelig kilde påbegynder Hvidovre Kommune anlægget med at gøre tunnellen til BAKKESKOVEN i Brøndby Kommune farbar. I folkemunde er strækningen omdøbt til det knap så flatterende ”Skampletten”.
Arbejdet begynder her til foråret, så det må siges at være lige om lidt. Projektet forventes at være færdig her i 2025, måske allerede inden valget til kommunalbestyrelsen?
– Receptionen SCANDIC HVIDOVRE vil så kunne foreslå gæsterne en tur til BAKKESKOVEN, hvis der er forespørgsel om at bevæge sig lidt i det fri, Avedøre Havnevej er meget lidt spændende, selvom navnet klinger godt, siger Povl Erling Mathiasen.
– Det tidligere økonomisk tunge kæmpeprojekt for at etablere en allerede eksisterende skovsti, til næsten 3 millioner gode danske kroner med stibelysning fliser og fint skal det være, er blevet droppet og er blevet erstattet af en helt fornuftig bevilling på 1,33 millioner. Fliser og stibelysning er taget ud af projektet og flagermusene skal nok finde rundt alligevel.
– Det bliver et godt projekt for naturfolket, hvor man kan bevæge sig langt omkring uden næsten at komme på offentlig vej. Så venter vi bare på at der bliver trykket på startknappen.
-m