Nytårskoncert i Strandmarkskirken: En hyldest til Edith Piaf

Nytårskoncert i Strandmarkskirken: En hyldest til Edith Piaf

ARRANGEMENT: Søndag den 26. januar kl. 15 i Strandmarks­kirken kan man opleve nogle af Edith Piafs mest elskede sange i en opsætning med den talentfulde sangerinde Cecilia Lindwall samt dygtige musikere på harmonika, violin, kontrabas og klaver. Koncerten er i to afdelinger med en indlagt pause, hvor Strandmarkskirken byder på et glas bobler. Der er gratis adgang fra kl. 14.30.  

En musikalskrejse
Publikum bliver taget med på en rejse i Piafs liv fortalt gennem hendes sange og musik, fra begyndelsen med La vie en rose, L’hymne á l’amoure, Padam, L’accordeoniste, Milord, Non, je ne regrette rien og mange flere til hendes sidste sang L’homme de Berlin.

Andre fortæller om koncerten:

– Cecilia Lindwall strålede og var tydeligvis i sit es i dette repertoire, og hendes optræden kan kort karakteriseres som favnende. Det lille kammermusikalske ensemble, der akkompagnerede hende på harmonika, violin, kontrabas og klaver var fire dygtige musikere som spillede med liv og lyst- og samspillet med Lindwall var præget af et “glimt i øjet”...

– Vi var et stort publikum, som blev tryllebundet af fortolkningen af Edith Piaf’s mange kendte sange, som Cecilia Lindwall og hendes musikere formåede at sætte ind i en autentisk pariser-atmosfære. Der blev en helt særlig stemning i rummet, da Cecilia fortolkede ”La vie en rose”, ”Non, je ne regrette rien”, ”Milord” og mange flere af de så kendte og smukke sange, så det gav ekko i rummet, mens tilhørerne lod sig medrive. Helt igennem en fantastisk oplevelse....

Cecilia Lindwall bliver akkompagneret af Maria Klingsholm Gillett på violin, Martin Bennebo på akkordeon, Mette Hanskov på kontrabas samt Knud Rasmussen på piano og musikarrangement.

Man glæder sig i Strand­markskirken til at kunne videregive denne særlige musikalske oplevelse. Det bliver festligt.

red
menu
menu