Nu går forberedelserne i gang: Ny hal ved Risbjergskolen

Nu går forberedelserne i gang: Ny hal ved Risbjergskolen

Entreprenør er fundet, og arbejdet med en lokalplan går i gang

NYHEDER: Efter en proces med inddragelse af de kommende brugere og udbud af byggeopgaven, er forberedelserne til en ny hal ved Risbjergskolen nu for alvor i gang.

På sit møde den 25. marts godkendte Kommunalbestyrelsen det konkrete byggeprojekt, der kommer til at bestå af en idrætshal opført i træ - med omklædningsfaciliteter, undervisningslokale og depotplads. Desuden vil der blive etableret til- og frakørsel og parkeringspladser.

Det er tanken, at Risbjergskolen skal bruge hallen i dagtimerne, og uden for skoletiden kan kommunale foreninger bruge den.

Hallen forventes at være færdigbygget oktober 2027, og den vil blive bygget af firmaet ASON i totalentreprise. BBParkitekter, ThingBrandt landskab og Vita Ingeniører er rådgivere.

Illustration: ASON/BBParkitekter

menu
menu