Hele familiens cirkus

Baldoni præsenterer sæsonens nye forestilling – kommer til Hvidovre den 25. og 26. april
ARRANGEMENT: Cirkus Baldoni er traditionen tro på vej til skønne Hvidovre. De gæster byen fredag den 25. april kl. 15 og lørdag den 26. april kl. 14. Teltet rejses ved Hvidovrevej 361.
– Det er med største fornøjelse og stor stolthed, at vi byder velkommen til sæsonen 2025 i Cirkus Baldoni. Det bliver et brag af festfyrværkeri med internationale topartister, show, humor og sensationer, siger Camilla Frimann fra Baldoni.
Samler hele familien
– Vi har igen i år sammensat et show der samler hele familien og skaber glæde og minder på tværs af generationer. Vi tør godt love, at der bliver masser at snakke om og grine af længe efter at I har forladt cirkusteltet. Som de sidste mange år er showet helt uden dyr, men med internationale top artister fra stort set hele Europa. Cirkus Baldoni er underholdning når det er allerbedst...
I år kan Baldoni præsentere en modtager af guldklovnen fra cirkusfestivalen i Monte Carlo – filmverdenens svar på en Oscar. Klovnen Jose Michel er tilbage som ambassadør for godt humør og store grin.
Forestillingen byder bl.a. på akrobater i luften, eminente jonglører, nervepirrende luftakrobatik og balancekunst i usete dimensioner. Artisterne er udvalgt til at give publikum en oplevelse i absolut særklasse – med gys, morskab, fart, sang og dans.
Som altid bindes showet sammen af Løven Leonardo, denne gang med det nye stjerneskud Mickey.
Billetter kan reserveres på baldoni.dk, telefon 20 86 60 10 (hverdage kl. 10-14), samt på cirkuspladsen fra en time før forestillingen.