Hvorfor ikke sportsfaciliteter?

Hvorfor ikke sportsfaciliteter?

MADS JENSEN med spørgsmål til Hvidovre kommune:

LÆSERDEBAT: Jeg har svært ved at forstå, at Hvidovre Kommune overvejer at tillade private aktører at opføre et etagebyggeri på Svend Aagesens Alle 10. Et byggeri med en højde på 14 meter, som placeres blot 8,5 meter fra villaejernes énplanshuse og tæt op ad banelegemet, virker problematisk, og vil medføre betydelige gener for de berørte naboejendomme, som vil blive udsat for indbliksgener i både haver og boliger.

Jeg er opmærksom på, at Hvidovre Kommune har et behov for at tiltrække flere beboere, hvilket senest er blevet forsøgt gennem byggeriet af Grønne Bro, som er placeret op ad jernbanespor og lav bebyggelse.

Jeg vil dog stille spørgsmålstegn ved, hvorfor kommunen ikke overvejer at anvende området til idrætsfaciliteter som en sportshal, boldbaner, spejderhytte eller andre rekreative tilbud, som kunne være til gavn for borgerne. Set i lyset af områdets placering og karakter er det ikke velegnet til beboelse.

 

Med venlig hilsen

Mads Jensen

Hvidovre Nord

menu
menu