Med fællesskabet som ledetråd

LÆSERDEBAT: Kenneth Bak forsikrer i Hvidovre Avis, at der ikke er sket afgørende ændringer i Hvidovre Kommunes kulturpolitik med hensyn til foreninger og frivillige. Dette er dog ikke korrekt. Flertallet i Hvidovre Kommunalbestyrelse har ønsket en grundlæggende ændring – noget, der har været tydeligt i diskussionerne, hvor det blandt andet er blevet problematiseret, at det frivillige arbejde primært bæres af ældre borgere.

Vores historiske udgangspunkt

Siden 1967 og indtil sidste kommunalvalg har Hvidovres kulturpolitik været karakteriseret ved en model, hvor foreninger og frivillige spillede en central, rådgivende og udøvende rolle. I den periode udviklede Hvidovre sig til en kulturel foregangskommune, hvilket skyldtes et forbilledligt ligeværdigt samarbejde mellem borgere (foreninger og råd), visionære politikere og en lyttende, understøttende forvaltning. Kulturpolitikken handlede ikke blot om ”ugens tilbud”, men var en central faktor i sociale og forpligtende fællesskaber. Borgerdeltagelse og lokalt engagement blev anset som nødvendige for en succesfuld og bæredygtig byudvikling, understøttet af et velfungerende kultursekretariat med Ole Høfft i spidsen.

Systemskifte

Desværre ser vi i dag en kulturpolitik, der ikke længere betragter den historiske model som levedygtig, og det er yderst bekymrende. Et centralt problem ved Hvidovres nuværende kulturpolitik er den stigende centralisering og markedsorientering. Kulturmidlerne tilfalder i stigende grad den kommunale forvaltning snarere end foreningerne og de frivillige. I stedet for at styrke de lokale fællesskaber og fremme græsrodsdreven kulturudvikling, kanaliseres ressourcerne nu ind i forvaltningen, som primært står for at arrangere musikoplevelser som en serviceydelse til kommunens borgere. Oplevelsesøkonomien er blevet en kommunal kerneopgave. Dette skaber afstand mellem kommune og borgere og risikerer at kvæle det lokale engagement. Redaktør Niels Erik Madsen har i flere ledere i Hvidovre Avis med rette påpeget, hvordan det politiske flertal har undergravet frivilligheden.

Konkrete eksempler

Vi ser flere konkrete eksempler på, hvordan det frivillige arbejde nedprioriteres til fordel for en styrkelse af forvaltningen. Til vores store overraskelse har flertallet, med en SF-borgmester i spidsen, skåret kraftigt i §18-midlerne, som foreningerne bruger til at udføre frivilligt arbejde. Frivillighedscentret er kun blevet forlænget med tre måneder, hvilket har skabt usikkerhed om dets fremtid og arbejdsro. Centret søgte i sommeren en pulje på 5 millioner kroner fra Socialstyrelsen til projektet ”Flere ind i fællesskaber gennem lokale partnerskaber”, som i samarbejde med Center for Handicap og Psykiatri skulle hjælpe sårbare borgere ind i fællesskaber. Hvidovre Kommune afviste dog projektet og takkede nej til fem millioner gratis kroner.

Institutioner og råd som Senior Liv og Café Hjertetræet, Kulturrådet og Hvidovre Musikråd er blevet nedlagt – tidligere vigtige hjørnesten i det frivillige, kulturelle og sociale arbejde. Kort efter nedlæggelsen af Musikrådet, som endda havde økonomisk overskud, inviterede kommunen en kommerciel musikklub udefra, MikaelsMusicClub, til at arrangere musikarrangementer i Hvidovre. De fik 50.000 kr. og gratis lokaler, hvilket strider mod kommunens egne regler om, at private virksomheder og foreninger fra andre kommuner ikke kan låne lokaler i Hvidovre.

MikaelsMusicClub må tage entré til deres arrangementer, men det må vores egen frivillige forening Lokalhistorisk Selskab (HLS) ikke. Da HLS den 4. september afholdt et arrangement i Kometen og tog 25 kr. i entré for ikke-medlemmer, blev de efterfølgende bedt om at betale for leje og rengøring af lokalet. Dette til trods for, at kommunens egne regler siger, at entrégivende arrangementer, som er i overensstemmelse med foreningens formålsparagraf, ikke skal medføre lejeomkostninger. Heldigvis undgik HLS efter længere forhandlinger at betale denne gang.

Idrætsrådet i Hvidovre er også bekymret for udviklingen. I Hvidovre Avis den 21. august skriver de:

”Idrætsrådet vil på det kraftigste indskærpe overfor vores kommunalbestyrelse at nøje overveje de foreslåede besparelser på forenings- og idrætsområdet. Konsekvenserne vil være drastiske, med nedlæggelse af OL-puljen, reduktion af Talent- og Elitepuljen med to tredjedele, og afskaffelse af sponsorpuljen og Engangspuljen til nye initiativer.”

Kulturpolitisk konference

Det er tydeligt, at kulturpolitikken har ændret sig – desværre til det værre. Hvis forenings- og kulturlivet ikke skal blive ”kørt over” af en forvaltning, der tror, den ved bedst, bør foreningerne tage initiativ til en kulturpolitisk konference. Denne konference kan være første skridt mod at genskabe et tillidsfuldt samarbejde på kulturområdet mellem foreninger, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Venlig hilsen
John og Poul Stahlschmidt Møller