HVAD SÅ MED TRYGHEDEN?
BIRTHE MINGON om ”Faste Teams” – og bedre kvalitet for borgerne:
LÆSERDEBAT: I Hvidovre Avis den 28. august skriver Marie-Louise Jørgensen om det nye tiltag indenfor hjemmeplejen, Faste Teams. Hun glæder sig over at det endeligt er blevet vedtaget og understreger, at det skal give borgerne mere tryghed og bedre kvalitet for borgerne.
Det bliver også understreget, at resultaterne fra andre kommuner, hvor de har kørt med faste teams, viser rigtig gode resultatet.
Jeg er enig med Marie Louise om, at det kan give de nævnte resultater, men at sammenligne materielle områder med menneske-områder kan desværre ikke sammenlignes, når vi taler om mennesker. Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at vi taler om hjemmepleje, det betyder, at der er tre faktorer, der skal tages højde for nemlig Borgerne, Medarbejderne og de lokale forhold.
Næste øvelse?
Nu er det gemmenført i Nord, og det er efter sigende blevet godt, men den næste øvelse at gennemføre det i Vest, giver desværre problemer, idet hverken borgere eller medarbejdere er hørt i indførelsen. Der er særligt en beslutning, der berører begge parter meget, en medarbejder må ikke længere køre i det distrikt, hvor hun bor. Specielt for de svagere borgere, er det et problem. Det nære forhold, som man også sætter i fokus i den nye ordning, lukker man for at fastholde, i det der er indført en regel, at en plejer ikke må køre i det område, hvor hun bor. Hele den tillid, der er bygget op gennem årene forsvinder, og det bliver et team der kommer i hjemmet. Den del af hjemmeplejen, der er med til at give tryghed, forsvinder og skal bygges op fra bunden. Jeg har talt med flere borgere, ja måske mest de pårørende, der siger, at det kan da ikke være rigtigt, vi var lige så trygge ved denne hjælper, der forstår at tage sig af vores far.
Birthe Mingon
Det bliver også understreget, at resultaterne fra andre kommuner, hvor de har kørt med faste teams, viser rigtig gode resultatet.
Jeg er enig med Marie Louise om, at det kan give de nævnte resultater, men at sammenligne materielle områder med menneske-områder kan desværre ikke sammenlignes, når vi taler om mennesker. Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at vi taler om hjemmepleje, det betyder, at der er tre faktorer, der skal tages højde for nemlig Borgerne, Medarbejderne og de lokale forhold.
Næste øvelse?
Nu er det gemmenført i Nord, og det er efter sigende blevet godt, men den næste øvelse at gennemføre det i Vest, giver desværre problemer, idet hverken borgere eller medarbejdere er hørt i indførelsen. Der er særligt en beslutning, der berører begge parter meget, en medarbejder må ikke længere køre i det distrikt, hvor hun bor. Specielt for de svagere borgere, er det et problem. Det nære forhold, som man også sætter i fokus i den nye ordning, lukker man for at fastholde, i det der er indført en regel, at en plejer ikke må køre i det område, hvor hun bor. Hele den tillid, der er bygget op gennem årene forsvinder, og det bliver et team der kommer i hjemmet. Den del af hjemmeplejen, der er med til at give tryghed, forsvinder og skal bygges op fra bunden. Jeg har talt med flere borgere, ja måske mest de pårørende, der siger, at det kan da ikke være rigtigt, vi var lige så trygge ved denne hjælper, der forstår at tage sig af vores far.
Birthe Mingon