Jamen, hold nu op, fru Kofod!

Hvilken verdensorden ønsker vi?, skriver KARIN KOFOD
LÆSERDEBAT: Der er jo ikke mere at skrive om, ja, faktisk er det løbet helt af sporet med den der Ligestilling, nu er det mændenes tur til at blive ligestillet!
Egentlig ville jeg gerne have den omdøbt til Kvindernes Internationale Fredsdag, men hvad har det med Hvidovre at gøre?
Kommer, men lige en betragtning om krigens natur:
Krigens første offer er sandheden; derefter følger kvinder og børn på flugt, spørg de ukrainske flygtninge i Avedøre, ødelagte byer og marker, som i disse klimakrisetider burde få os alle op af stolene, de enorme ressourcer klodens Alfa- og Betahanner bruger at kaste omkring med, mens de brøler, hopper omkring og på stedet og slår sig for brystet!
På seneste KB-møde behandlede vi investeringsetik for kommunens likvide midler og et flertal fjernede våben fra den etiske negativ-investeringsliste.
Økonomisk bliver det sikkert en gevinst, for de største afkast kommer fra våben, olie og gas (sort energi blev dog ikke taget af) og de ringeste afkast kommer fra grøn omstilling og uddannelse!
Men hvilken verdensorden ønsker vi?
Brølende og territoriale alfa-hanner eller tryghed og uddannelse for børn, kvinder og ældre?
Vi er ikke naive i Enhedslisten, men ærgrer os nu over, at vi sidder med en politisk virkelighed, hvor sund fornuft og gode planer for klima og fremtid altid er det der skydes ned først, fordi det er for dyrt.
Nævn mig en roman, der beskriver den lykkelige efterkrigstid; et krigsmonument, der ikke indeholder enten en grædende mor eller striber af døde unge mænd! Nej vel!
Karin Kofod
Enhedslisten Hvidovre