25 år til fordel for mennesker der er ramt af klimakatastrofer og krig

25 år til fordel for mennesker der er ramt af klimakatastrofer og krig

NAVNE: I Hvidovre Kirke markerer man i år et helt særligt jubilæum – det er nemlig 25. gang, kirken deltager i indsamlingen gennem Folkekirkens Nødhjælp, der hjælper nødstedte mennesker i verdens brændpunkter.

 Det hele begyndte med en frivillig medarbejder, Carl Johan Karkov der i år 2000 tog initiativ til, at Hvidovre Kirke blev en del af indsamlingen. Siden da har vi år efter år samlet ind til dem, der har allermest brug for hjælp. Med stort engagement og frivillig indsats har vi opnået flotte indsamlingsresultater. Men det er ikke nok med et initiativ. Der skal også – hvert år – folk til at samle ind, så Carl Johan tog bl.a. kontakt til kirkens præster og spurgte, om ikke konfirmander kunne være med til at samle ind – og det var der stor opbakning til. Også familier, andre unge og ældre har gennem årene tilmeldt sig indsamlingen og bidraget til de flotte indsamlingsresultater. Så det er mange penge, der i høj grad bl.a. hviler på Carl Johans store og trofaste indsats. Men også en stor tak til de andre frivillige der har stillet op år efter år, og hjulpet til ved forberedelsen og afviklingen af indsamlingen. 

De fire folkekirker i Hvidovre deltager alle i Sogne­indsamlingen, der i år finder sted den 9. marts kl. 11.00. Tag del i indsamlingen og din hjælp kan være med til at redde liv (man kan se på kirkernes hjemmesider for tilmelding og information).  

Foto: Carl Johan Karkov foran Hvidovre kirke.

menu
menu