Føtex-chef oprigtig ked af tiltag
NYHEDER: Kunder, der har fået en parkeringsafgift i Frihedens Butikscenter, bebrejder centrets forretninger, at der er indført nye parkeringsregler med dårlig skiltning. Men det er ikke centrets forretninger, der har indført de nye regler.
En af de større spillere i centret har drøftet ændringerne med centrets ejer, NREP, og melder ud, at han er oprigtig ked af situationen.
– Vi har snakket om, at der skal være væsentlig bedre skiltning, når man implementerer sådan et tiltag. Jeg forventer, at der kommer noget op hurtigst muligt. Og jeg er oprigtig ked af, at man har valgt at starte 1. december, og at man ikke har været dygtig til at kommunikere med borgere og vores kunder, siger Mickey Friis, der er varehuschef i Føtex Friheden.
key