Hjemtog mange medaljer ved skøjteløb-DM

Hjemtog mange medaljer ved skøjteløb-DM

De dygtige skøjteløbere fra Hvidovre Skøjte Klub med DM-medaljer om halsen.

SKØJTELØB: De 12 piger, som repræsenterede HSK i år, har gjort det igen og skøjtet sig til flotte placeringer og i alt fem medaljer, heraf to af guld, til dette års Danmarksmesterskaber som blev afholdt i Hørsholm Skøjtehal i weekenden 7.-8. december.
Det, der ser så legende let ud på isen, er resultatet af mange, mange timers træning hele året rundt, og alle pigerne gjorde deres yderste for at løbe deres programmer så godt som muligt. Spændingen er ekstra stor, og nerverne kan spille et puds - så det er utroligt godt klaret af alle at præstere så flot, og med smil, under pres. Det er ikke kun spring, piruetter og trin, der skal lykkes - det skal også flyde sammen med musikken og se legende let ud!
Resultaterne
SPRINGS Emeli Malecka Jensen 1. plads og Sophia Mullat 5. plads
DEBS: Mariia Borysenko 1. plads, Elanor Asboe Bjergsted-Neukom 2. plads, Emilia Arboe Pedersen 3. plads og Clara la Cour Falk 10. plads
NOVICE: Arina Yefremova 3. plads, Alexandra Chen 5. plads, Frejya Guo Hougaard 12. plads, Emilie Haslund Kristoffersen 19. plads, Monique Schønfeldt-Richards 20. plads og Eleonora von Wendt-Jensen 21. plads.
sport
menu
menu