”Mandetræf” vil have mænd til at besvare spørgsmål

”Mandetræf” vil have mænd til at besvare spørgsmål

LARS H. NIELSEN med opfordring til 60+ mændene om at komme til tasterne:

LÆSERDEBAT: Hvidovre Kommune arbejder for at Hvidovre skal være en mere seniorvenlig by.
En spørgeskemaundersøgelse er udset til at afdække seniorernes ønsker? Men der er et mønster. Kvinderne udfylder skemaet, mænd gør det kun i begrænset omfang.
Kommunen har udsendt et brev i e-boks med link til et spørgeskema til alle 60+ i kommunen. Men indtil nu er mænd stærkt underrepræsenteret i kommunens spørgeskemaundersøgelse.
Vi har brug for flere besvarelser fra mænd.
”Mandetræf”  ønsker at få mænd til tasterne. Det er vigtigt, at mænd også præger debatten, så tag den korte tid til at besvare det korte skema.
”Seniorvenlig by – god for alle generationer” er et projekt, der arbejder på at blive klogere på, hvordan Hvidovre kan indrettes mere seniorvenligt, og hvordan vores byrum kan fremme fysisk og mental sundhed.
Det tager fem minutter at besvare spørgeskemaet via et link senest den 1. august:
deltag.hvidovre.dk/da-DK/projects/seniorvenligby. Man kan også besvare spørgeskemaet på papir, på Hovedbiblioteket, Avedøre Bibliotek og Hvidovre Sundhedscenter.
Mental Load
En række yngre kvinder kommer med stærk kritik omkring ”mental load”.
“Mental Load” er betegnelsen for den mentale byrde, der ligger i at være den i hjemmet, der altid skal have styr på aftaler, fødselsdage og familiens planlægning. Kvinderne mener, at det ofte er kvinden, der varetager de usynlige opgaver.
Det kan have omkostninger for mænd, der ikke er vant til opgaver som at udfylde en evaluering eller besvare et spørgeskema. En række kvinder har betegnet dette som en stereotyp kønsroller, den stivnede kønsrolle.
Ældre mænd! Kom til tasterne og udfyld skemaet inden den 1. august.
Med hilsen
Lars H. Nielsen
Guldbærvænget 7
menu
menu