Hvor kom idéen om byskove fra?

Hvor kom idéen om byskove fra?

SØREN FRIIS TREBBIEN og TINA CARTEY HANSEN om det konservative forslag:

LÆSERDEBAT:  Det glæder os i Det Konservative Folkeparti, at vi politisk i Hvidovre er begyndt at tale om byskove
efter vi foreslog det i forbindelse med budgetforhandlingerne for budgettet 2025. Mange har nok hørt om skoleskove, som er blevet etableret ved flere skoler i Hvidovre. Disse skoleskove er mindre arealer med forskellige træsorter, der både bidrager til den grønne omstilling og danner grundlag for undervisningen på de enkelte skoler.
Byskove er en idé, vi blev inspireret til på et konservativt medlemsarrangement tilbage i efteråret 2022, som omhandlede byudvikling i forening med den grønne omstilling. Helt konkret fik vi et inspirerende oplæg fra en kendt arkitekt, der udfordrede traditionelle rammer. Et af forslagene var at omdanne flere grønne arealer i Hvidovre bymidte til små byskove, til gavn og glæde for både byen og miljøet.
Vi Konservative var så begejstrede for denne idé, at vi arbejdede videre med den og undersøgte økonomien bag.
10.000 m² (1,3 fodboldbaner) skov koster op til 150.000 DKK at anlægge. Med dette begrænsede beløb valgte vi at bringe idéen ind i budgetforhandlingerne, og vi glæder os over, at der var enighed om, at det var en god idé. De nærmere omstændigheder skal dog undersøges.
 Vi ønsker, at muligheden for at frikøbe grønne arealer, blandt andet hos almene boligforeninger, undersøges. Det foreslår vi, fordi flere grønne arealer midt i Hvidovre ejes af almene boligselskaber. Ved at frikøbe disse områder kan vi anlægge byskove og samtidig gøre noget godt for klimaet og vores CO₂-ambitioner. Dette kan også bidrage til økonomien i de enkelte boligforeninger og evt. gøre forbedringer af boligerne billigere for beboerne.
I vores optik er idéen blevet endnu bedre siden budgetaftalen for 2025 blev vedtaget, blandt andet fordi regeringen sammen med Det Konservative Folkeparti på landsplan har
indgået den grønne trepartsaftale: "Den største forandring af det danske landskab i over 100 år", hvor der er afsat 43 milliarder kroner til denne omstilling. I denne aftale er der afsat midler til projekter med omlægning af arealer, hvor kommunerne sidder for bordenden. Håbet for os i Hvidovre må være, at vi også kan få del i disse midler til blandt
andet at anlægge byskove.
Imens vi venter på det, kan vi starte med at anlægge byskove på kommunale arealer, hvor det giver mening. starte med at anlægge byskove på kommunale arealer, hvor det giver mening.
Med venlig hilsen
Søren Friis Trebbien og Tina Cartey Hansen
Medlemmer af Klima-, Miljø og Teknikudvalget for Det Konservative Folkeparti
menu
menu