Her er mit forslag til en bedre ældrepleje

LÆSERDEBAT: Ældreplejen i Hvidovre bliver for tiden kritiseret en del i Hvidovre Avis, desværre kun med personlige beretninger og ikke forslag til generelle forbedringer.

Jeg har som bruger af ældreplejen i snart fem år kun oplevet ledelsens dispositioner nede fra, dvs. jeg har ikke været i direkte kontakt med ledelsen og kender ikke, hvilke konkrete beslutninger, som er truffet, men mærket på de ansatte, følgerne af ledelsens beslutninger.

Kodeordet – fleksibilitet

Her er mine forslag til forbedringer af ældreplejen i Hvidovre:

Behov for fleksible løsninger på individuelle behov. I adskillige artikler i Hvidovre Avis påvises en fuldstændig mangel på fleksibilitet overfor brugeres behov, f.eks. må en udelukkende polsk talende bruger, ikke længere få hjælp af en polsk talende hjemmehjælper. Hvorfor må vi brugere ikke have lov til at få indflydelse på, hvornår og af hvem vi får hjælp. Det er ikke fordi jeg personligt vil udelukke nogen, men det vil være rart om jeg på forhånd ved, hvem der kommer og hjælper mig. Hvis man behandler sit personale bedre, så falder sygefraværet og færre opsiger deres stillinger. Lige nu er en af de dygtigste af mine faste hjælpere, blevet flyttet til en anden gruppe af uforklarlige grunde imod både hans og vi brugeres vilje, og derfor overvejer han at opsige sin stilling i Hvidovre Kommune. Og det er slet ikke første gang, at dette er sket. Jeg har mødt hjemmehjælpere, der ønsker at arbejde i weekender, og andre, der helst ikke vil arbejde i weekenden, men der tages ikke hensyn til ønskerne. Mange ansatte har etniske rødder i lande langt fra Danmark, og derfor har de en gang imellem ønske om at besøge deres familier i hjemlandet i en længere periode, men de tvinges til at opsige deres stillinger for at kunne dette, fordi ledelsen ikke vil give dem orlov. Ledelsen må blive meget mere fleksible, hvis de vil fastholde personalet.

Tidligere havde hjemmehjælperne base lokalt i de enkelte distrikter. Nu bruger hjælperne transporttid til et centralt sted på Høvedstensvej, som udover, at det er mere besværligt for hjælperne ikke mindst for dem, der cykler, så tager det tid fra den tid brugerne får hjælp af hjemmehjælperne – resultatet er, at borgerne får mindre hjælp for pengene.

Ved aldrig, hvornår de kommer!

Behov for ny teknologi og mere forudsigelige vagtplaner Hver hjemmehjælper har en iPad med informationer for deres arbejde, men brugerne har ikke adgang til disse informationer. Brugere og pårørende burde have online adgang så de kan læse, af hvem og hvornår de kan forvente besøg. Når det kan lade sig gøre for praktiserende læge, Domstolsstyrelsen, restauranter, og mange andre servicevirksomheder at lave et system, hvor brugerne elektronisk kan bestille tid, hvorfor kan det så ikke lade sig gøre for hjemmeplejen.

Borgeren ved aldrig, hvornår de kan forvente besøg. Usikkerheden gør, at mange ældre brugere har svært ved at deltage i aktiviteter, som fysioterapi, fitness, shoppe, besøge venner, deltage i foredrag, teater, aftenskoler osv. Jeg har oplevet, at jeg den ene dag får strømper på kl. 07.30 og den næste dag kl. 11.00. Det er muligt at få lidt senere hjælp en aften, men det er dog meget svært som borger at komme i teater, til koncert eller lignende, da man så ikke kan nå hjem inden aftenvagten, er slut kl. 23.00. Om natten er bemandingen så lille, så man risikerer først at få hjælp hen ad kl. 02.00 efter en teatertur.

Behov for bedre samarbejde mellem hospital og hjemmesygepleje/hjemmeplejen. Det er min erfaring fra de sidste 3 hospitalsindlæggelser, at jeg ved udskrivningen bliver lovet, at hjemmesygeplejen vil skifte sår allerede dagen efter, men sandheden er, at der går 3-4 dage inden man får besøg. Der er et helt utroligt fagligt gab mellem vidensniveauet hos specialafdelingen og hjemmesygeplejen. Jeg vil foreslå, at man i fremtiden udvikler et samarbejde, hvor det fremover er specialafdelingens sygeplejersker, der besøger den udskrevne patient i hjemmet.

Hans Lyndrup,

bruger i Hjemmepleje Syd