Støt op om butikkerne

Støt op om butikkerne

Parkér med p-skive ved butikscentrets to store parkeringspladser, skriver LENE NIELSEN:

LÆSERDEBAT: Jeg har handlet i Frihedens Butikscenter i over 30 år, og er der 2-3 gange om ugen. Jeg fik også to p-afgifter i december, men de blev annulleret lige som mange andres. Nu læser jeg i sidste uges avis at flere borgere har fået afgifter for at køre igennem fra Hvidovrevej til Strandmarksvej.

Det er åbenbart kun nogle borgere der bliver registreret ved udkørsel/gennemkørsel, for jeg har da siden januar mindst 12 gange kørt igennem der, og ikke fået nogen afgift??

HVAD SKER DER? ”Taler” kameraerne ikke sammen?

Er det kun nogle biler der registreres?

Og så synes jeg at vi borgere skal bakke op om butikkerne i centret, det er ikke deres skyld at ejerne har indført registreret parkering og ansat et fuldstændig inkompetent p-selskab som Oparko til at håndtere deres parkeringspladser ved LIDL og i p-kælderen. Man kan parkere på de to store parkeringspladser på henholdsvis Hvidovrevej og Strandmarksvej - blot ved at sætte p-skiven. Vi skal ikke miste vores gode lokale butikker i centret.

 

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

menu
menu